Finans

Regeringen vil indføre tre typer kandidatuddannelser på universiteterne

Med en ny type kandidatuddannelse vil regeringen gøre det muligt at uddanne sig, mens man er i job.

Artiklens øverste billede
Der var pressemøde i statsministeriet om regeringens nye reformudspil ”Danmark kan mere III” mandag. Foto: Jens Dresling

Studerende på danske universiteter skal i fremtiden kunne vælge mellem tre forskellige typer kandidatuddannelse, og der skal skrues op for mulighederne for at arbejde ved siden af studiet.

Det fremgår af regeringens reformudspil Danmark kan mere III, som statsminister Mette Frederiksen og en række ministre præsenterer på et pressemøde mandag formiddag.

Et af hovedelementerne i udspillet er, at halvdelen af kandidatuddannelserne på universiteterne skal forkortes fra to til ét år inden 2030. Manøvren kan ifølge regeringens beregninger frigive ca. 2 mia. kr. årligt.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen understreger på pressemødet, at der ikke er tale om en spareøvelse. Forslaget vil samlet set betyde, at bevillingerne til universiteterne bliver øget.

»Vi geninvesterer hele provenuet i uddannelse og undervisning,« siger han.

Den ene milliard skal bruges på at højne undervisningskvaliteten, mens den anden milliard skal bruges på den øvrige uddannelsessektor med fokus på velfærdsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, foreslår regeringen.

I dag er der groft sagt én hovedvej gennem universitetet: Først tre år på en bacheloruddannelse, og så to år på en kandidatuddannelse. Og så ud på arbejdsmarkedet. Men det vil regeringen altså ændre på.

Tre typer kandidater

Fremover skal universiteterne tilbyde tre forskellige typer af kandidatuddannelse, lyder forslaget:

  • En ny 1-årig kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, som i fremtiden skal udgøre halvdelen af landets kandidatuddannelser. Denne type kandidat er for studerende, der ønsker en uddannelse med et »tydeligt arbejdsmarkedssigte.« Uddannelserne skal tilrettelægges, så de får en tæt kobling til arbejdsmarkedet. Bl.a. med samarbejder med virksomheder og offentlige arbejdspladser i form af cases, projekter eller opgaveforløb. De første 1-årige kandidater skal kunne dimittere i år 2029.
  • En 2-årig kandidatuddannelse (som i dag) med større grad af specialisering end den nye 1-årige. Halvdelen af kandidatuddannelserne skal stadig være af denne type.

  • En fleksibel erhvervskandidatuddannelse på deltid. Den skal tages sideløbende med, at man er i arbejde efter en bachelor – f.eks. planlagt over to eller fire år. Regeringen foreslår, at de studerende skal arbejde mindst 15 timer om ugen parallelt med studiet. Der findes allerede en erhvervskandidat i dag, men regeringen foreslår, at ordningen udvides til at gælde alle uddannelser og gøres mere fleksibel end i dag. Målet er, at mindst 15 pct. af de kandidatstuderende fremover tager denne type uddannelse, svarende til ca. 4.000 studerende årligt, fremgår det af udspillet.

Regeringen har ikke peget præcist hvilke uddannelser, der skal forkortes, men det skal særligt være på humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, har Mette Frederiksen sagt – og i mindre grad på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder.

Forslaget har allerede mødt hård kritik fra blandt andre studerende og støttepartier, der advarer mod at forkorte tiden på skolebænken.

Mindst 15 timers undervisning pr. uge

»Det er som om længde er blevet lig kvalitet, mens de unges hverdag, når de er på universitetet, er blevet lidt glemt,« siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at alt for mange studerende får for lidt undervisning, for lidt feedback og vejledning og for lidt fællesskab på studiet.

»Det ønsker regeringen at tage alvorligt,« siger hun.

Til gengæld for de kortere kandidatuddannelser vil regeringen derfor garantere et minimum på 15 timers undervisning og vejledning om ugen på de nye, forkortede kandidatuddannelser.

Mindst 75 procent af undervisningen skal foregå på små hold på de uddannelser, som er præget af forholdsvis meget selvstudie, fremgår det af udspillet.

Og på uddannelser, som har mange forelæsninger frem for undervisning på mindre hold skal mindst 25 procent undervisningen udgøres af vejledning og feedback.

Endelig vil regeringen gøre det lettere, billigere og mere fleksibelt at efteruddanne sig senere i livet, når man har sporet sig ind på, hvilken vej man vil på arbejdsmarkedet.

For at betale for disse krav lægger regeringen op til at øge uddannelsernes taxameter med 40 pct. sammenlignet med tilsvarende kandidatuddannelser i dag. Det svarer ifølge regeringen til at investere 300 mio. kr. i de nye 1-årige kandidatuddannelser.

Regeringen vil ikke ændre på SU’en.

Regelstop og mindre bureaukrati

Den anden store blok i regeringens reformudspil handler om at afbureaukratisere den offentlige sektor, som har blevet mødt af et stærkt stigende antal regler og krav de seneste mange år.

Regeringen mener, at der kan spares 2,5 milliarder kroner årligt i kommunernes administration ved blandt andet at lempe krav til registreringer og tidskrævende dokumentation. Disse penge skal i stedet bruges for at forbedre den ”borgernære velfærd” såsom bedre ældrepleje eller børnepasning.

I ældreplejen er målet er at kunne halvere antallet af registreringer i det daglige arbejde, siger social- og ældreminister Astrid Krag.

»Så medarbejderne kan bruge deres tid sammen med de ældre,« siger hun.

Finansminister Nicolai Wammen understreger, at »hver eneste krone« fra besparelserne skal gå til velfærd.

»Det er ikke sådan, at pengene skal bruges til store skattelettelser, som nogen vil,« siger han med en slet skjult kritik af De Konservatives økonomiske plan.

Wammen afviser samtidig, at besparelserne vil betyde massefyringer i kommunerne, sådan som regeringen ellers har kritiseret De Konservatives plan for:

»Det betyder ikke, at der bliver færre offentligt ansatte,« siger han uden dog at pege på, hvilke offentligt ansatte, der fremover skal lave noget andet. Besparelserne skal findes i samarbejde med kommunernes forening, KL.

»Det er ikke noget, man bare gør med et fingerknips. Det ved vi godt,« siger han.

Regeringen foreslår også et regelstop, som indebærer, at hver gang politikerne på Christiansborg indfører en ny regel, skal de samtidig forpligte sig til at fjerne en gammel.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.