Finans

Det store retsopgør efter finanskrisen er endt som en stor underskudsforretning for staten

En række retsopgør med ledelserne i syv krakbanker sluttede torsdag, og dermed kan staten gøre op, hvad det har kostet at forfølge sagerne, og det har ikke været nogen stor økonomisk succes, påpeger en juridisk ekspert.

Artiklens øverste billede
Roskilde Bank krakkede i 2008. Torsdag faldt der dom i erstatningssagen mod bankens tidligere ledelse/(Sara Galbiati/POLFOTO/Arkiv)

Torsdag blev der sat et historisk punktum for et næsten tolv år langt retsopgør mellem statens finansielle skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, og ledelserne i syv krakbanker.

Det skete, da tidligere bankdirektør i Roskilde Bank Niels Valentin Hansen blev idømt at betale en erstatning på 232 mio. kr. i det sidste af syv økonomiske retsopgør med finanskrisens danske krakbanker.

Ifølge en samlet opgørelse har staten dermed brugt over 800 mio. kr. til advokatundersøgelser og sagsomkostninger på at undersøge bankledelserne for muligt erstatningsansvar og de efterfølgende retssager.

På indtægtssiden har Finansiel Stabilitet formelt set vundet erstatninger inklusive såkaldte procesrenter for omkring 1 mia. kr. Alligevel tegner retsopgøret ifølge en ekspert til at blive en stor underskudsforretning for staten.

»Set ud fra et stringent økonomisk synspunkt er der tale om et betydeligt økonomisk nederlag til Finansiel Stabilitet. For processen har netto kostet den danske stat et betragteligt millionbeløb,« siger advokat Søren Bergenser fra Bergenser Advokatfirma.

Det synspunkt blev understøttet torsdag af udtalelser fra Niels Valentin Hansens advokat, Arvid Andersen, der over for Advokatwatch fastslog, at Niels Valentin Hansen ikke har en jordisk chance for at betale erstatningen.

Ifølge adm. direktør Karsten Biltoft fra Finansiel Stabilitet er det forkert at opgøre retsopgøret efter finanskrisen, som et regnestykke over udgifter og indtægter.

»Vi har ikke ført sagerne for at få penge i kassen. Vi har ført dem på grund af en samfundsmæssig forpligtelser til at placere et ansvar. Staten var jo efter finanskrisen ude at indskyde for mere end 200 mia. kr. i ansvarlig kapital og garantier til finanssektoren,« siger Karsten Biltoft.

I torsdagens dom blev tre tidligere bestyrelsesmedlemmer i Roskilde Bank og boet efter en afdød ditto frikendt for at have godkendt et trecifret millionlån til aktiekøb for en række af bankens største kunder uden kreditvurdering. Den frikendelse var ifølge Søren Bergenser til at forudse.

»En bestyrelse må kunne tillade sig at gå ud fra, at direktionen har gjort sit arbejde ordenligt, forud for at de fremlægger en lånebevilling til godkendelse. Herunder at der foreligger en forudgående kreditvurdering. Det gælder i særlig grad, når bevillingerne var fremlagt af Niels Valentin Hansen, der var direktør i banken fra 1987 til 2007. Og dermed næsten personificerede banken. « siger Søren Bergenser.

I forvejen var ankesagen mod krakbankens tidligere ledelse skåret kraftigt til i omfang i forhold til Finansiel Stabilitet tabte sag ved Østre Landsret. Her var antallet af sagsøgte større og erstatningskravet helt oppe på 1 mia. kr.

Søren Bergenser har været aktivt på flere sider af det juridiske opgør med finanssektoren siden finanskrisen. Han har udarbejdet en advokatundersøgelse for Finansiel Stabilitet, været advokat for en sagsøgt bankdirektør og har fået betaling fra forsikringsselskaber for at følge flere af sagerne.

»Jeg synes, at Finansiel Stabilitet og deres advokater i hvert fald i første omgang var overoptimistiske med den måde, de skar sagerne til på. Nogle af disse sager blev ført ud fra en folkestemning. Og det er det, som har ført til, at man har været lidt for optimistisk i det, man kunne få medhold i.«

Det er ifølge Søren Bergenser netop den optimisme, der har været med til at drive omkostningerne i vejret.

»Vi stod i en situation, hvor Finansiel Stabilitet gjorde gældende, at man sagsøgte bredte på baggrund af den måde, at man drev bank på i eksempelvis EBH Bank, Løkken Sparekasse og Roskilde Bank. Altså at stort set alle tabsgivende arrangementer i den periode, hvor det gik galt, blev forsøgt gjort ansvarspådragende.«

En opgørelse af søgsmålene ved forskellige retsinstanser viser et billede af de øvrige retsopgør, hvor kravene er blevet skruet voldsomt ned undervejs i den juridiske proces. I Amagerbanken faldt kravet fra 900 til 375 mio. kr. I Capinordic-sagen blev det mere end halveret til 185 mio. kr. , mens kravet i EBH-sagen blev reduceret fra 700 til 500 mio. kr.

»En af de væsentligste ting, som vi har lært undervejs, er, at domstolene er tilbageholdende med juridisk at prøve forretningsmæssige skøn. For når man driver en virksomhed eller en bank, er man berettiget til at tage en risiko uden at blive holdt erstatningsansvarlig, hvis der opstår et et tab,« siger Søren Bergenser.

I sagen om EIK Bank var det blandt andet en bonusordning, hvor ledelsen blev lønnet for at skaffe nye lån, som var oppe at vende på den juridiske vægt.

»Her fastslog dommen, at en sådan bonusordning sagtens kunne forenes med bankens egne interesse. Til gengæld viser sagen omkring Capiniordic Bank, at man ikke skal varetage andre interesser end bankens. Og hvis man bevæger sig ind i et område med mulige interessekonflikter, gælder det om at holde sig på dydens smalle sti.«

Undervejs i den juridiske proces er der ifølge Søren Bergenser strammet op utallige gange i regelsættet for at drive en bank. Det gælder lige fra kreditvurderingen til et totalforbud mod udlån til køb af egne aktier. Og så har det fastlagt en klar praksis for, hvad der er tilladt og forbudt.

»Ud fra en juridisk betragtning har de her sager været en guldgruppe til at besvare interessante juridiske spørgsmål. Undervejs har vi blandt andet fået afklaret en række væsentlige spørgsmål om ledelsesansvar,« siger Søren Bergenser.

Mens den danske del af retsopgøret er slut, venter der endnu en opgørelse mod den tidligere ledelse i færøske Eik Banki. Her falder der dom i starten af januar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.