Finans

Selv om halvdelen af verdens økonomi er udsat: Danske pensionskasser er på »nybegynderstadiet«

I dag begynder FN-topmødet om biodiversitet i Montreal i Canada. Danske pensionskasser skal i gang, hvis de vil gå forrest i kampen mod naturkrisen, lyder det fra en ekspert.

Artiklens øverste billede
World Economic Forum har regnet sig frem til, at virksomheder, der er moderat eller meget afhængige af naturens ressourcer, har en samlet værdi på 44.000 mia. dollars. Det svarer til halvdelen af verdens økonomi. Illustration: Anders Vester Thykier

Mens danske pensionsselskaber har været frontløbere i klimakampen, er det ikke mange af lønmodtagernes pensionskroner, der bliver målrettet til at afbøde den naturkrise, som verden også står i. Det er selv om ødelæggelserne af natur og økosystemer ifølge stadig flere eksperter og NGO’er er endnu mere alvorlige end klimakrisen.

»Vi er på nybegynderstadiet i forhold til biodiversitet. Det gælder både for samfundet og for os som branche,« siger Tom Vile Jensen, der er underdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

En ny rapport fra Forsikring & Pension (F&P) afdækker, at kun 3 af 14 danske pensionsselskaber på nuværende tidspunkt arbejder med den nye internationale rapporteringsstandard for biodiversitet kaldet TNFD.

Til sammenligning rapporterer 14 selskaber efter den tilsvarende standard på klimaområdet, TCFD, og samtlige danske pensionsselskaber har tilsluttet sig forskellige internationale klimainitiativer.

Biodiversitet er enormt svært at måle på, og derfor er det forståeligt, at pensionsselskaberne har svært ved at finde deres ben på dette område, mener Kristina Øgaard, der rådgiver den finansielle sektor om bæredygtighed for konsulenthuset Accenture.

»Men det er nu snebolden ruller, så de danske pensionsselskaber skal i gang, hvis de vil vise vejen på det her område,« siger Kristina Øgaard.

Biodiversitet har længe stået i skyggen af klimakampen, selv om både eksperter og NGO’er betegner naturkrisen som en større og mere uoprettelig trussel for planeten.

Derfor er der store forventninger til FN’s biodiversitetstopmøde COP15, der begynder i Montreal i Canada onsdag. Her skal repræsentanter fra næsten 200 lande forsøge at nå til enighed om en Montreal-aftale for biodiversitet, der rummer fælles globale målsætninger, som vi kender det fra Paris-aftalen inden for klimaområdet.

Det er langtfra kun biologer og aktivister, der advarer om, at det kan få fatale konsekvenser, hvis vi fortsætter med at ødelægge økosystemer og udrydde arter, i samme tempo som det er sket over de seneste årtier.

Organisationen World Economic Forum har regnet på de økonomiske konsekvenser og er kommet frem til, at over halvdelen af verdens bnp er bundet op på de naturressourcer, som vi er godt i gang med at udrydde.

Hvis ikke, vi løser naturkrisen, rammer det f.eks. tøjproducenten, der skal bruge bomuld til T-shirts. Det rammer entreprenøren, som skal bruge træ og andre byggematerialer. Og i fødevareindustrien er stort set alle aktører afhængige af naturressourcer.

Hos Danica Pension har rapporten fra World Economic Forum vakt opsigt. Pludselig er det blevet tydeligt, hvor alvorlig naturkrisen er for virksomheder og investorer, fortæller Mads Steinmüller, der er chef for ansvarlige investeringer i Danica.

Han rejser selv til Montreal i næste uge for at blive klogere på, hvad det er for en ny krise, der kommer buldrende.

»Det er virkelig tankevækkende, at over halvdelen af verdens bnp enten er moderat eller meget påvirket af biodiversiteten og naturen. Derfor er vi som investor også nødt til at forstå, hvordan det kommer til at påvirke vores investeringer, hvis den natur eller de materialer, som virksomhederne bruger, ikke længere er tilgængelige,« siger Mads Steinmüller.

Selv om Danica har set behovet for at stille skarpt på biodiversitet, er selskabet blandt de 11 danske pensionsselskaber, som endnu ikke er begyndt at arbejde med TNFD.

»Retningslinjerne er endnu ikke helt på plads, og vi mangler stadig data fra virksomhederne til at rapportere ordentligt på området. Vi kommer helt sikkert til at gøre det, men det er bare lidt for tidligt,« siger Mads Steinmüller.

De uklare retningslinjer har dog ikke forhindret PensionDanmark i at gå i gang. Her tror man på, at TNFD er afgørende for, at der kan skabes vedvarende forandringer til gavn for biodiversiteten.

»Derfor har vi valgt at starte dialogen (med virksomhederne, red.) allerede nu, så vi gør vores for, at TNFD tages i bredest mulig anvendelse, når det er klar til brug,« siger Jan Kæraa Rasmussen, der er bæredygtighedschef i PensionDanmark.

I Forsikring & Pension vil Tom Vile Jensen ikke kommentere på de enkelte selskaber, men han lægger ikke skjul på, at biodiversitet generelt er betydeligt længere nede på prioriteringslisten end klima.

En af forklaringerne er, at de miljømål som EU trækker ned over den finansielle sektor – blandt andet den såkaldte taksonomi – i første omgang omhandler klimaindsatsen. EU’s miljømål omfatter også biodiversitet, men her ventes de underliggende standarder først at blive vedtaget i løbet af 2023.

»Der har været en politisk prioritering, og det sætter sig også i pensionsbranchen,« siger Tom Vile Jensen.

Ifølge ham ved pensionsselskaberne godt, at biodiversitet bliver det næste store emne efter CO2, men det er svært at håndtere.

»I mange år har vi været enige om, at CO2-reduktioner er et centralt klimamål, og det er samtidig noget, vi kan måle på. Vi er først nu gået i gang med at finde ud af, hvad det egentlig er, vi skal måle på inden for biodiversitet,« siger han.

Ifølge World Economic Forum er halvdelen af verdens bnp afhængigt af den natur og biodiversitet, som vi er ved at ødelægge. Hvorfor fylder det ikke mere hos pensionsselskaberne?

»Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe trussel. Men der er mange trusler inden for klima og natur, og foreløbig har biodiversitet ikke fyldt så meget. I årtier har vi også vidst, at vi skulle gøre noget ved CO2-udledningen, og alligevel er det først nu, at det for alvor har fået fuld opmærksomhed, så der er nok også noget almindelig inerti i det,« siger Tom Vile Jensen.

Rapporten fra F&P sætter ikke navn på de tre selskaber, der allerede nu arbejder med TNFD. Men brancheorganisationen fremhæver fire selskaber, der på forskellig vis har taget indledende skridt i arbejdet med biodiversitet.

Det gælder PensionDanmark, Velliv og AkademikerPension, der er gået ind i forskellige internationale alliancer.

Desuden fremhæves Danica for sit arbejde med aktivt ejerskab. Selskabet har bl.a. meldt ud, at det vil gå i målrettet dialog med 30 store globale virksomheder, som har stor påvirkning på hav- og skovområder, og som er afhængige af disse naturressourcer for at drive deres forretning. Det gælder bl.a. McDonald’s, PepsiCo og to store danske selskaber, som Danica dog endnu ikke vil nævne navnene på.

»Jeg kan godt forstå, at mange kan have svært ved at forbinde næsehorn og hvaler med vores investeringer. Det lyder også vanvittigt. Men det er helt vildt, hvor meget de her ting hænger sammen i forhold til økosystemer og ressourcer. Derfor er det også noget, virksomhederne er nødt til at gøre noget ved,« siger Mads Steinmüller.

Du rejste ikke til klimatopmøde i Egypten i sidste måned, men du rejser til biodiversitetstopmøde i Montreal. Er det udtryk for, at biodiversitetssporet er blevet vigtigere end klimasporet?

»Det er ikke vigtigere, men det er lige så vigtigt. Nu har vi haft klimamål i nogle år, vi rapporterer, og vi analyserer vores portefølje. I forhold til de interne processer er vi et godt sted i forhold til klima, men på biodiversitet skal vi først nu til at blive klogere og have det integreret i vores portefølje. Vi er med biodiversitet, hvor vi var på klima for fem år siden, og jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå stærkt i de kommende år,« siger han.

Under COP15 er det helt overordnede mål at enes om en plan for at stoppe tabet af biodiversitet inden 2030.

Ifølge tænketanken Paulson Institute vil det kræve ekstra finansiering på over 700 mia. dollars om året. Netop derfor er det fuldstændig afgørende for politikerne at få banker og pensionsselskaber med på vognen, lyder det fra Kristina Øgaard.

»Den private kapital er umådelig vigtig. Den offentlige sektor har ikke penge nok til at løse udfordringen alene, så hvis ikke private virksomheder og den finansielle sektor kaster sig ind i kampen, så tager det for lang tid,« siger hun.

COP15 løber frem til d. 19. december.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.