Finans

Trods alle løfter: Kun 8,5 pct. af vestlige virksomheder har forladt Rusland

Løfterne var mange i dagene efter Ruslands invasion af Ukraine, men virkeligheden har vist sig at være en anden.

Artiklens øverste billede
En børnehave i Kramstorsk ligger i ruiner efter et russisk missilangreb. Foto: Reuters/Oleksandr Ratushniak

DAVOS

De nærmest faldt over hinanden for at meddele, at de permanent trækker sig ud af Rusland.

Anført af store, globale virksomheder, bekendtgjorde mange, at de ikke længere ville have aktiviteter eller aktiver i Rusland, og at de ikke havde planer om at ville vende tilbage, selv hvis situationen måtte ændres til det bedre.

Erhvervslivets respons flugtede med de sanktioner, som regeringerne i EU- og G7-landene indførte i det, som Frankrigs finansminister Bruno Le Maire siden har kaldt »den økonomiske krig mod Rusland«.

Nu viser en ny videnskabelig forskningsundersøgelse imidlertid, at det har været så som så med at lade handling følge ord.

Kun 8,5 pct. af virksomhederne fra G7- og EU-landene har trukket sig ud af Rusland siden invasion af Ukraine den 24. februar i fjor.

Det fastslår professorerne Simon J. Evenett fra Universität St. Gallen og Niccolò Pisani fra International Institute for Management Development (IMD) i Lausanne.

»Da Rusland invaderede Ukraine, var i alt 2.405 datterselskaber ejet af 1.404 EU- og G7-selskaber aktive i Rusland. I slutningen af november 2022 havde kun 8,5 pct. af denne pulje af virksomheder frasolgt mindst ét datterselskab i Rusland. Disse frasalgsrater ændrede sig næppe i 4. kvartal 2022,« skriver professorerne Niccolò Pisani og Simon Evenett.

Siden den russiske invasion af Ukraine har der været flere bekræftede frasalg fra virksomheder med hovedsæde i USA end fra virksomheder med base i EU og Japan.

Alligevel antyder resultaterne, at færre end 18 pct. af de amerikanske datterselskaber, der opererer i Rusland, er blevet fuldstændig frasolgt siden invasionen af Ukraine. I modsætning hertil har 15 pct. af de japanske og kun 8,3 pct. af EU-virksomheder afhændet datterselskaber i Rusland.

»Amerikanske og finske virksomheder udgør betydeligt højere procentdele af udtrædende virksomheder end dem, der er tilbage. Det gælder i mindre grad for britiske, danske og franske virksomheder,« konstaterer de to forskere.

Af de EU- og G7-virksomheder, der fortsat er tilbage i Rusland, er 19,5 pct. tyske; 12,4 pct. er amerikansk ejede; og 7 pct. er japanske multinationale virksomheder.

»Disse resultater sætter spørgsmålstegn ved vestlige virksomheders reelle vilje til at afkoble sig fra økonomier, som deres regeringer anser for at være geopolitiske rivaler,« betoner de to professorer.

De to har minutiøst gennemgået alle tilgængelige data såvel i de respektive G7- og EU-lande samt i Rusland for at verificere, om de vestlige virksomheder har handlet i overensstemmelse med, hvad de oprindeligt har meldt ud.

Ukrainske infanterister træner i grænseområdet nær Belarus. Foto: Reuters/Gleb Garanich

De data, som de to forskere offentliggør, indbefatter alle frasalg – uanset om de er blevet fremtvunget af sanktioner eller ej.

»Det faktum, at procentdelen af frasolgte datterselskaber og virksomheder i Rusland, er er så lav, inklusive sanktioner, er bemærkelsesværdigt,« anfører professorerne Evenett og Pisani.

»Af i alt 114 G7- og EU-virksomheder med russiske datterselskaber, der opererer inden for råstof- og landbrugssektoren, har kun 9 forladt Rusland. Det betyder, at antallet af gennemførte frasalg i de følsomme råvaresektorer på 7,9 pct. endda er under gennemsnittet på 8,5 pct. for alle sektorer.

Det er især råstoffer, herunder energi, der er kernen i sanktionerne mod Rusland.

Forskernes undersøgelse peger i retning af, at de virksomheder, der er solgt fra i Rusland, i gennemsnit havde lavere rentabilitet, men en større arbejdsstyrke. Ifølge de to professorer kan dette have bidraget til, at de har været mere synlige for offentligheden.

Sindbilledet på krigen i Ukraine - den russiske oligark og leder af den berygtede Wagner Gruppe, Jevgenij Viktorovitj Prigosjin, har siden den 3. marts i fjor været efterlyst af det amerikanske forbrundskriminalpoliti FBI. Foto: FBI

»Disse resultater sætter spørgsmålstegn ved vestlige virksomheders vilje til at afkoble sig fra økonomier, der nu betragtes som geopolitiske rivaler,« konkluderer forskerne.

Dermed siger de indirekte, at hvis det måtte komme til en geopolitisk konfrontation med Kina, vil virksomhederne i Vesten også kun nødtvunget trække sig.

EU har im- og eksportrestriktioner over for Rusland, men der foregår fortsat en ganske betydelig samhandel.

Listen over produkter omfattet af eksportforbud har ifølge EU-Kommissionen »til formål at maksimere sanktionernes negative indvirkning på russisk økonomi og samtidig begrænse konsekvenserne for EU’s virksomheder og borgere«.

»Eksport- og importrestriktionerne udelukker produkter, der primært er beregnet til forbrug og produkter relateret til sundhed, medicin, fødevarer og landbrug for ikke at skade den russiske befolkning,« hedder det videre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.