Skatteministeren sætter ind mod energiselskabers ekstraordinære profit: 1,2 mia. kr. skal tilbage til danskerne

Danske energiselskaber står til at skulle aflevere 1,2 mia. kr. af deres ekstraordinært store indtjening til statskassen. Det fortæller skatteminister Jeppe Bruus (S), der samtidig lover at give pengene videre til danskerne, der har været ramt af tårnhøje elpriser, siden krigen brød ud i Ukraine.

»Samlet set vil der i 2023 være et provenu på 1,2 mia. kr. De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om inflationshjælp,« siger Jeppe Bruus til Finans.

Det er første gang, at Skatteministeren lægger detaljerne frem omkring den nye regulering af energiselskabernes indtjening. 

Tiltaget blev besluttet i EU i efteråret 2022, hvor mange energiproducenter skovlede penge ind på grund af de voldsomme prisstigninger. Forordningen skulle implementeres i medlemslandene den 1. december, men på grund af den langstrakte regeringsdannelse er skatteministeren først nu klar med et dansk udspil.

Der er tale om to forskellige indgreb.

Det ene er et såkaldt solidaritetsbidrag, der lægger en særskat på virksomheder inden for olie og gas. Disse selskaber skal betale 33 pct. ekstra i skat af en del af overskuddet i regnskabsåret 2023. 

De fossile energiselskaber vil i alt sende 800 mio. kr. i statskassen, estimerer Skatteministeriet.

Det andet indgreb er et indtægtsloft, der indføres på strøm fra primært vedvarende energikilder. Her skal producenter af bl.a. vindmøllestrøm beskattes med 90 pct. af den indtjening, der overstiger prisloftet på 1,34 kr. per kilowatttime.

Indtægtsloftet rammer elproducenterne i en afgrænset periode fra d. 1. december 2022 til d. 30. juni 2023. De ventes samlet set at skulle aflevere 400 mio. kr. tilbage til forbrugerne.

Da forslaget blev vedtaget i september sidste år var hele Europa ramt af historisk høje elpriser, og alene i Danmark var der forventninger om, at indgrebene ville indbringe tocifrede milliardbeløb, som skulle hjælpe danskerne igennem krisen.

Nu viser det sig så, at der er udsigt til at få 1,2 mia. kr. i statskassen. 

»Der er et stykke vej til de tal, som der florerede i efteråret. Det medgiver jeg gerne,« siger Jeppe Bruus.

Han forklarer, at det blandt andet hænger sammen med, at man har været nødt til at tage hensyn til forsyningssikkerheden. Således har man undtaget forskellige aktører i markedet fra indgrebet. 

Den anden og vigtigste forklaring på, at provenuet er skrumpet, er elprisernes udvikling. I Efteråret var priserne på de fleste dage mere end fem gange så høje, som de har været i januar. 

»Vi er meget optaget af forsyningssikkerhed. Vi er også optaget af, at borgere og virksomheder ikke bliver ramt af uoverstigeligt høje priser. Estimatet her (på de 1,2 mia. kr., red.) er jo et udtryk for, at vi heldigvis står et bedre sted nu, end vi gjorde sidste efterår,« siger Jeppe Bruus.

Regeringen har torsdag morgen orienteret ordførerne fra andre partier om, hvordan den vil implementere EU-forordningen. De to lovindgreb skal nu sendes i høring, inden de kan træde endelig i kraft.

Hos de store erhvervsorganisationer bryder man sig bestemt ikke om regeringens jagt på virksomhedernes indtjening. 

I DI advarer politisk direktør, Emil Fannikke Kiær, om, at indgrebet bremser udbygningen af vedvarende energi.

»Reguleringen risikerer at bremse den grønne omstilling, fordi de penge, som virksomhederne skulle bruge på grønne investeringer, nu ender i statskassen,« siger Emil Fannikke Kiær.

I Dansk Erhverv er markedschef Ulrik Bang bestemt heller ikke begejstret, men det er dog landet bedre, end han havde frygtet.

»Vi anerkender, at regeringen har haft fokus på at sikre forsyningssikkerheden og på at begrænse skaderne på investeringsklimaet i grøn energi. Og det skal vi være glade for, for vi kan jo se, at hele markedet for grønne investeringer i f.eks. Polen er gået totalt i stå med deres implementering af særskat på grønne energiprojekter,« siger Ulrich Bang.