Slaget om EU's boligbombe spidser til: Over en millioner danske boliger kan blive ramt
Forhandlingerne om kommende energisparekrav er på vej ind i sin afgørende fase i EU. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil beskytte de danske boligejere.
Over en million danske boliger kan blive ramt af nye krav til omfattende energirenoveringer.
Det vil være konsekvensen af et forslag, der i disse dage er på tegnebrættet i Bruxelles, hvor EU-Parlamentets fløje lægger arm om kravene til boligers energiforbrug.
EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) kæmper for at gøre kravene så skrappe som muligt i forbindelse med et nyt bygningsdirektiv. Energikrisen i Europa gør det for ham indlysende, at man skal sætte alle kræfter ind for at få reduceret energiforbruget i bygninger.
»Bygningerne står for 40 pct. af det samlede energiforbrug i Europa, og det er noget af det, vi kan gøre noget ved på den helt korte bane,« siger Morten Helveg Petersen, der er næstformand i EU-Parlamentets energiudvalg og ordfører på bygningsdirektivet.
Blandt boligejere og banker er der til gengæld stor bekymring. Forslaget fra energiudvalget vil ifølge kritikere være en bombe under det danske boligmarked, fordi det reelt kan stavnsbinde tusindvis af danske familier til usælgelige nedslidte boliger.
Tidligere har Jyske Bank regnet på et forslag, der kom fra EU-Kommissionen i december 2021. Hvis det bliver til virkelighed, skal op imod 800.000 danske boliger inden 2033 energirenoveres for 120 mia. kr., har Jyske Bank estimeret.
Forhandlingsforslaget fra Parlamentets energiudvalg skruer yderligere op for kravene. Det vil indebære, at op imod 1,2 millioner danske boliger skal energirenoveres inden 2033.
For få uger siden lignede det, at der var opbakning til den linje fra et flertal i Parlamentet, men nu begynder stadig flere at trække i den modsatte retning.
»Der er intet, der er afgjort endnu. Det er et dramatisk slutspil, og nu må vi se, hvor det lander,« siger Morten Helveg Petersen, der forventer nogle hæsblæsende forhandlinger i de kommende dage.
I Danmark lover klimaminister Lars Aagaard (M), at han vil holde nøje øje med, hvordan energikravene vil ramme danskerne.
»Derfor kæmper vi også for, at direktivet bliver skruet sammen på en måde, der ikke går ud over de danske boligejere på en uhensigtsmæssig måde,« skriver han i en mail.
Ministeriet henviser til, at Danmark har stemt for den indstilling, der ligger fra Ministerrådet. Her foreslås det, at man trækker afgørende elementer ud af Kommissionens forslag. Det vil betyde, at de danske boligejere slipper langt billigere.
Lars Aaagaard forholder sig ikke konkret til forslagene fra Kommissionen og Parlamentet, men han pointerer, at energibesparelser er nødvendige.
Og så tilføjer han, at skærpede krav krav kan vendes til en dansk fordel.
»Optimering af bygningsmassen er meget vigtigt for at nå det europæiske klimamål og blive uafhængige af Putins sorte energi. Samtidig skaber det et marked for løsninger indenfor energieffektivitet, hvor danske virksomheder kan være med. Derfor er jeg rigtig glad for, at der bliver handlet på det i EU,« skriver ministeren i en mail.
Tilbage står, at vi hverken når vores klimamål eller bliver uafhængige af Putin, hvis ikke vi går til den på det her område.
Et helt centralt element i forhandlingerne er et forslag om at harmonisere energimærkningssystemet i hele Europa.
Kort sagt vil EU-Kommissionen klassificere de enkelte landes boliger på en skala fra A til G med ca. 15 pct. af boligerne i hvert kategori. I 2033 skal alle boliger som minimum være forbedret til energiklasse E, hvis det står til Kommissionen.
Står det til Morten Helveg Petersen skal den ambition skærpes yderligere, så alle boliger skal nå energiklasse D i 2033.
Han anerkender, at nogle boliger kan blive klemt i sådan en ordning, men han sætter sin lid til at støtteordninger og nationale undtagelser kan forhindre, at boligejere bliver klemt.
»Se nu bare, hvad der sker i forhold til fjernvarmepuljer og renoveringspuljer og andre støttemuligheder. Det vil være masser en masse muligheder for offentlig medfinansiering i forhold til det her, så jeg ser ikke så sort på det,« siger Morten Helveg Petersen.
»Tilbage står, at vi hverken når vores klimamål eller bliver uafhængige af Putin, hvis ikke vi går til den på det her område,« siger han.
Det ventes, at Parlamentet fastlægger sin position i midten af februar. De endelig forhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet ventes at finde sted i marts.