Hvidvasksag slår hul i pengekassen: Danske Bank tabte 5,1 mia. kr.

Danske Bank løb ind i et tab på 5,1 mia. kr. i 2022, efter at banken måtte betale 15,3 mia. kr. i et forlig med myndighederne i hvidvasksagen.

Det viser regnskabet for 2022.

Hvidvasksagen ændrer dog ikke på, at der er fremgang i nettorenteindtægterne på 14,2 pct. til 25,2 mia. kr. Det er lidt bedre, end hvad analytikerne på forhånd forventede.

Til gengæld skuffer gebyrindtægterne en smule. De landede på 12,6 mia. kr.

Samlet havde banken indtægter på 41,2 mia. kr. sidste år. Et fald på 3,2 pct. i forhold til 2021.

Omkostningerne steg med 3,3 pct. til 26,5 mia. kr. Dertil kommer 13,8 mia. kr. til hvidvasksagen, som banken på forhånd havde hensat 1,5 mia. kr. til.

Banken har nedskrevet 1,6 mia. kr. på sine kunder. Det er en stigning på 351 pct. i forhold til 2021, som blev et år med meget lave nedskrivninger. Men det er også mere end de 1,1 mia. kr., som analytikerne på forhånd havde ventet.

Bundlinjen på -5,1 mia. kr. er stort set på niveau med det forventede. Analytikerne havde i gennemsnit sat næsen op efter et resultat på -4,96 mia. kr.

»Årets resultat er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Det er dog en konsekvens af afslutningen på Estlandsagen, som markerer et vigtigt vendepunkt for Danske Bank,« udtaler adm. direktør Carsten Egeriis i en skriftlig kommentar til regnskabet.

Danske Bank forventer at lande et overskud på mellem 15 og 17 mia. kr. i år. Bag dette ligger en forudsætning om, at banken øger nettorenteindtægterne, ligesom banken bestræber sig på at »øge det forretningsmæssige momentum,« som banken skriver i regnskabet.

»Samtidig forventes de indtægter, der afhænger af de finansielle markeder, til trods for en vis usikkerhed at rette sig i forhold til niveauet i 2022. Desuden forventes vores fortsatte fokus på omkostningsstyring at resultere i lavere omkostninger på trods af inflationspresset,« siger Stephan Engels, finansdirektør i Danske Bank, i regnskabsmeddelelsen.

Hvis man renser tallene for bøden i hvidvasksagen, ville Danske Bank have tjent 10,4 mia. kr. sidste år. Det svarer til en egenkapitalforrentning på 6,2 pct. Til sammenligning forrentede konkurrenten Nordea egenkapitalen med 13,5 pct. sidste år.

En investeringsøkonom, som følger de danske banker tæt, mener, at Danske Banks regnskab er fornuftigt uden at være prangende.

»Omkostningerne er stadig for høje, og Danske Bank har flere tabsreservationer end andre. Danske Bank er på vej i den rigtige retning, men det går langsomt,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Danske Banks realkreditinstitut, Realkredit Danmark, landede et overskud på 3,6 mia. kr. sidste år efter skat. Det dækker over, at bidragsindtægterne faldt med 124 mio. kr., mens nettogebyrindtægterne steg med 145 mio. kr. 

Realkreditselskabets omkostninger steg med 110 mio. kr. Ifølge regnskabsmeddelelsen skyldes det bl.a. en ekstra hensættelse på 48 mio. kr. for at dække Realkredit Danmarks del af omkostningerne til den gældsinddrivelsessag i Danske Bank-koncernen, som har givet alvorlige ridser i bankens image.

Danske Bank har også hensat yderligere til sagen. Banken hensatte således 310 mio. kr. i 4. kvartal, efter at den har fået et bedre overblik over det nødvendige kompensationsniveau.

Regnskabet afslører, at Realkredit Danmarks bidragsindtægter er faldet støt de seneste fem år fra 6,2 mia. kr. i 2018 til 5,7 mia. kr. sidste år.

Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, øgede sin beholdning af Danske Bank-aktier betragteligt i løbet af 2022.

Regnskabet afslører, at han havde 1.334 aktier i begyndelsen af året, men 24.474 aktier ved årets udløb. Han har dermed øget sin aktiebeholdning med 23.140 stk.

Den aktuelle værdi af Carsten Egeriis’ Danske Bank-aktier er 3,5 mio. kr.

I direktionen er det dog HR-direktør Karsten Breum, som ejer mest af Danske Bank. Han har godt 62.000 aktier.