Koster 12 mia. kr.: Nu rammer rentestigningerne for alvor danskerne

Det bliver en dyr omgang for danske familier, at renterne er steget. Og regningen bliver for alvor udskrevet i år.

Det konstaterer Dansk Industri (DI), som er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. 

Danske familiers samlede renteudgifter vil stige med 12 mia. kr. til 56 mia. kr. i år, ifølge en analyse fra DI.

»Det er en stor regning. Den er virkelig til at tage og føle på. I år kommer renterne i banken og realkreditinstituttet op på de højeste niveauer siden 2014,« siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.

Renterne begyndte at stige sidste år, men det slår igennem i danskernes privatøkonomi med forsinkelse.

»Derfor er det her i 2023, at danskerne for alvor kommer til at mærke rentestigningerne,« siger Morten Granzau Nielsen.

Forbrugerrådet Tænk kalder de 12 mia. kr. for en overvældende stigning.

»Vi har set prisstigninger på el, gas og andre ting, og så kommer det her som en negativ trumf, som stiller forbrugerne i en meget hård økonomisk situation. Mange er i forvejen sårbare,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Ifølge ham kommer regningen ikke kun, fordi Nationalbanken er begyndt at hæve renten for at tøjle den høje inflation.

»Konkurrencen på bankmarkedet fungerer ikke. Bankdirektører tager selvfølgelig den pris, de kan komme afsted med, og når konkurrencen er løs, er det nemmere at tage høje priser,« siger Morten Bruun Pedersen.

Bankernes brancheorganisation afviser, at konkurrencen blandt bankerne halter.

»Det er i denne sammenhæng besynderligt at tale om manglende konkurrence, når de største rentestigninger er på realkreditlån, hvor markedet og ikke bankerne bestemmer renten,« siger Niels Arne Dam, analysedirektør i Finans Danmark.

Camilla Schjølin Poulsen er privatøkonom i Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA Pension. Hun kalder det for en markant ekstraregning.

»Der er ingen steder at gemme sig. Alle rentesatser er steget. En stor del af danskerne skal have refinansieret deres realkreditlån i løbet af i år, og særligt de gør klogt i allerede nu at få beregnet, hvor meget ekstra det kommer til at koste,« siger hun.

Ligesom Forbrugerrådet Tænk peger hun på, at den ekstra renteudgift kommer på toppen af andre prisstigninger på ikke mindst varme og fødevarer.

»Mange familier har i forvejen fået forringet købekraften med flere tusinde kroner om måneden. Derfor er det en uheldig cocktail, at renteudgifterne stiger så meget nu,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Familier bør ifølge hende reagere nu, hvis de senere i år skal refinansiere deres realkreditlån. Ikke mindst hvis lånet er afdragsfrit, for det udløser de største ekstraudgifter.

»Man kan med fordel allerede nu begynde at overføre ekstra til budgetkontoen for at vænne sig til de nye tider, og for at opbygge en buffer inden hammeren falder,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Ifølge DI skal cirka hvert tredje realkreditlån med variabel rente refinansieres i år. Det får ifølge DI de fleste familiers månedlige renteudgifter til at stige med mellem 1.000 og 5.000 kr. før skat. 

Nationalbanken har lavet en opgørelse, der viser, at husholdninger skal refinansiere realkreditlån for 424 mia. kr. inden for det næste år.

Finans Danmark, der er finanssektorens interesseorganisation, har i en analyse fra december 2022 påvist, at hver sjette boligejer med variabelt forrentede lån får en ekstraregning på over 5.000 kr. om måneden efter skat, når der tages højde for de ændrede renter på lån og opsparing i banken.

Der er tale om så store ekstraudgifter, at det vil reducere danskernes disponible indkomster med 0,5 pct., og det vil mindske privatforbruget og dæmpe den økonomiske vækst. Det fastslår DI. 

På længere sigt kan renteregningen stige endnu mere.

»Jeg vil forvente, at den samlede rentebyrde bliver mindst lige så høj og forventeligt også højere i 2024,« siger Morten Granzau Nielsen fra DI.

PFA tror heller ikke på bedre tider til næste år.

»Der er konsensus om, at vi er ved at være tæt på rentetoppen. Men det tyder på, at den recession, vi troede ville komme, lader vente på sig. Det gør nok, at renten ikke står til at falde foreløbig. Så der er ikke noget, der taler for, at det allerede i 2024 bliver bedre i forhold til renteudgifterne,« siger Camilla Schjølin Poulsen. 

Den samlede rentestigning på 12 mia. kr. dækker over, at rentebetalingerne på realkreditlån stiger med 13 mia. kr., mens renten på banklån falder med 1 mia. kr.

Rentebetalingen på banklån falder, fordi danskerne har væsentligt større indlån end udlån i bankerne. De højere renter på indlån giver isoleret set danske familier en rentegevinst på 4,5 mia. kr. Så selv om renten på udlån er steget mere end renten på indlån, er nettoresultatet en besparelse på 1 mia. kr.

Finans Danmark peger på, at danskere samlet set rammes væsentligt mindre hårdt af rentestigningerne end nordmænd og svenskere, fordi cirka halvdelen af de danske boligejere har fastforrentede lån. Det er ikke tilfældet i Sverige og Norge.

Brancheorganisationen har også kigget på, hvilke danskere som bliver ramt af de stigende renter.

»Bankerne kræver jo af deres kunder, at hvis de vil have et lån med en renterisiko, skal der være plads i økonomien til rentestigninger. Og vi ser heldigvis, at de store rentestigninger helt overvejende går til familier med en stærk økonomi,« siger Niels Arne Dam fra Finans Danmark.

Han peger på, at det er boligejere i København, nord for København og i Aarhus, som rammes af de største stigninger i renteudgifterne.