Nu kommer indgrebet: Banker skal åbne for konkurrencen

Konkurrencemyndighederne er efter flere års undersøgelser klar med et indgreb, som kan få stor betydning for, hvilke banker der ender som de store vindere og tabere de kommende år.

Finans erfarer fra flere kilder i finanssektoren, at en konkurrencesag mod en af landets tre datacentraler, Bankdata, er tæt på at blive afgjort.

Med indgrebet fra konkurrencemyndighederne får Bankdata ikke længere lov til at kræve fem års betalinger fra de banker, som forlader datacentralen. Der er lagt op til, at Konkurrencestyrelsen kun vil acceptere to et halvt til tre års betalinger.

Ifølge flere kilder i finanssektoren har landets to øvrige datacentraler, BEC og SDC, accepteret at lempe deres vilkår tilsvarende. Til gengæld slipper de for, at der rejses konkurrencesager mod dem.

Det kan få stor betydning for den konsolidering med opkøb og fusioner, som er i gang i banksektoren. Høje omkostninger til at flytte en bank fra en datacentral nævnes igen og igen af branchekilder som en af de største barrierer for at overtage andre banker.

»Hvis omkostninger virker som en dummebøde, tjener de et andet formål end blot at holde partnere skadesløse for en deltagers udmeldelse. Og en stor udtrædelsesomkostning vil stå i vejen for markedsdeltagere, som anvender en anden datacentral,« siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Senest har Jyske Bank, der er på Bankdata, overtaget Handelsbanken, der er på BEC. 

Regningen for at flytte Handelsbanken er blevet opgjort til ca. 1 mia. kr. og ville have været ca. 500 mio. kr. lavere, såfremt de nye regler med en halvering af den periode, der skal betales omkostninger i, havde været gældende, da opkøbet blev gennemført.

Selv om Jyske Bank var langt bagud i forhold til den anden mulige køber af Handelsbanken - et konsortium af BEC-banker bestående af Nykredit, Spar Nord og Vestjysk Bank - lykkedes opkøbet for banken fra Silkeborg, hvilket topchef Anders Dam flere gange har kaldt et mirakel.

Det viser ifølge nogle kilder i finanssektoren, at betydningen af de høje udtrædelsesomkostninger for at forlade datacentraler overdrives. For i tilfældet med Handelsbanken vandt banken på en anden datacentral.

Det skyldes ifølge Finans’ oplysninger, at Handelsbankens svenske ejer ikke ensidigt fokuserede på salgsprisen, men gik mindst lige så meget op i tre andre parametre: Sikkerhed for handlens gennemførelse, hastighed og medarbejderne.

Det var usikkert, om konkurrencemyndighederne ville acceptere et salg til Nykredit, der i forvejen har en dominerende stilling på realkreditmarkedet. Det kunne i sig selv have trukket salget i langdrag. Og et salg til tre køberbanker ville have splittet de ansatte op i tre grupper og skabt ekstra usikkerhed for dem.

Derfor vandt Jyske Bank til trods for, at omkostningerne til skift af datacentral udgjorde en alvorlig hæmsko.

Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere konkurrencemyndighedernes konkrete sag mod Bankdata. Men bankvagthunden er modstander af de høje udtrædelsesomkostninger, fordi det giver en regning til skatteyderne, hvis en bank kommer i problemer og skal overtages af en konkurrent.

»Det er vigtigt, at nødlidende banker kan blive afviklet eller overtaget så smidigt som muligt. Derfor ønsker Finanstilsynet, at omkostningerne i forbindelse med afvikling - herunder prisen for at udtræde af en datacentral - bliver så lav som muligt. Ellers risikerer vi, at det i sidste ende er staten og dermed fællesskabet, der står med regningen,« siger Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet.

Der er tre datacentraler i Danmark. De fungerer som it-huse for alle banker bortset fra Danske Bank og Nordea, som har deres egne fuldskala it-afdelinger.

De ejes i fællesskab af bankerne. Målet er ikke at maksimere profitten, men at dele de betydelige it-omkostninger, som er forbundet med at drive pengeinstitut. Bankernes andele af omkostningerne beregnes ud fra deres størrelse.

Delingen af it-omkostningerne er afgørende for, at mindre pengeinstitutter kan klare sig på det danske marked.

Ifølge flere kilder i banksektoren er selve forretningsmodellen vigtig at forstå i relation til det indgreb, som konkurrencemyndighederne nu kommer med.

Datacentralerne indgår kontrakter med underleverandører som Microsoft og Salesforce med op til 10 års løbetid. Når en bank forlader en datacentral, forlader den derfor også regninger, som rækker flere år ud i fremtiden.

Hvis målet med datacentralerne var at tjene penge, ville der være et overskud skabt af de banker, der forlader en datacentral, som kunne bruges på at dække de fremtidige regninger. Men det er ikke tilfældet.

Derfor har centralerne brug for at opkræve betaling til at dække de fremtidige forpligtelser, som medlemmerne har aftalt i fællesskab, når et medlem smutter.

Der er dog bred enighed i sektoren om, at det er gået for vidt med de regninger, som opkræves. 

Bankdata udstedte oprindeligt de største regninger. I 2020 hævede BEC sit niveau for at matche Bankdata. Det samme gjorde SDC i 2022.

Det er sandsynligvis derfor, at konkurrencemyndighedernes sag er mod Bankdata. Der er ikke lagt op til, at myndighederne udsteder påbud. I stedet er der tale om en såkaldt tilsagnssag, hvor Bankdata accepterer i fremtiden at nedsætte udtrædelsesomkostningerne til et niveau, som myndighederne kan acceptere.

Den valgte model har været i en form for høring hos de andre datacentraler, som ifølge Finans’ oplysninger har accepteret at følge afgørelsen. 

Der lægges op til at reducere perioden, hvor der kan opkræves omkostninger, fra fem år til niveauet 2,5 til tre år. Spændet skyldes, at det endnu ikke er faldet helt på plads, hvordan afskrivningerne i forbindelse med at håndtere en udtræden skal håndteres.

Flere peger på, at konkurrencemyndighedernes indgreb kan betyde, at løbetiden på nogle kontrakter med underleverandører fremover skal forkortes. Det kan i sig selv give højere omkostninger og dermed gøre det dyrere for bankerne og i sidste ende deres kunder.

Til gengæld vil konkurrenceindgrebet reducere barriererne for at konsolidere banker og dermed øge konkurrencen til glæde for kunderne.

Det er et stykke tid siden, at høringsfasen blev overstået, og forventningen i branchen er, at konkurrencemyndighedernes afgørelse offentliggøres meget snart.

Det er også forhåbningen. De ændrede vilkår betyder, at datacentralernes vedtægter skal ændres. Det håber de at kunne gøre på forårets generalforsamlinger. Hvis ikke konkurrenceafgørelsen er klar inden da, bliver løsningen sandsynligvis at indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger.

Ifølge ekspert i konkurrenceret Christian Bergqvist giver det mening, at konkurrencemyndighederne nedsætter perioden, der må opkræves omkostninger i.

Han peger på, at der normalt er et afslappet forhold til udtrædelsesvarsler på 12-18 måneder, men at længere varsler kræver gode argumenter.

»Det kunne være nye investeringer eller opstart af nye aktiviteter. For datacentraler er det måske ikke utænkeligt, at der er løbende investeringer, som kan tale for et længere opsigelsesvarsel. Jeg kunne godt se for mig, at man sagde to-tre år,« siger Christian Bergqvist, ekspert i konkurrenceret og lektor på Københavns Universitet.

Palle Bo Madsen, der er professor på Aarhus Universitet, vil ikke kommentere den konkrete sag, som han ikke kender nærmere.

Men han fastslår på det generelle plan, at det kan være i strid med konkurrencereglerne, hvis aftaler fastlåser markedet og/eller har ekskluderende virkninger for andre på markedet.

»Dette kan efter omstændighederne forekomme i tilfælde af urimeligt lange bindingsperioder og/eller urimeligt høje omkostninger ved at skifte til en anden udbyder. Det vil kræve, enten at den pågældende aftale har ”til formål eller til følge” at begrænse konkurrencen, eller at den pågældende virksomhed misbruger en dominerende stilling på markedet,« skriver han i en mail.

Bankdata vil ikke udtale sig om det kommende indgreb. »Vi har ingen kommentarer til sagen,« siger Esben Kolind Laustrup, adm. direktør i Bankdata.

BEC og SDC ønsker heller ikke at udtale sig.