Nyt medieforlig lukker radiokanal og indfører streamingafgift, som Venstre tidligere var imod

Danske og internationale streamingtjenester som Netflix, HBO og TV 2 Play bliver fremover tvunget til at betale en afgift i form af et såkaldt »kulturbidrag«, som skal hjælpe danske film- og tv-produktioner på vej. Populært kaldet en streamingskat.

Det fremgår af et nyt medieforlig, som SVM-regeringen præsenterede onsdag sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Alle on demand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum skal aflevere et fast bidrag på mindst 2 pct. af deres omsætning i Danmark. Hvis streamingtjenesterne investerer mindre end 5 pct. af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, vokser afgiften til 5 pct.

Pengene skal gå til en pulje, som bl.a. streamingtjenesterne kan være med til at søge om for at producere dansk indhold.

»Det er vigtigt for forligskredsen, at et lille sprogområde som det danske med godt og vel 6 mio. indbyggere producerer og har adgang til kvalitetsindhold. Også i en tid, hvor flere og flere danskere har flere abonnementer,« siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) om aftalen.

V rasede mod »særskat«

Regeringspartiet Venstre har tidligere været lodret imod en sådan »særskat« på streamingtjenester, som partier kaldte det. Det var ligefrem et »skalkeskjul for endnu en skattestigning«, som »helt sikkert« ville føre til højere priser for brugerne, mente partiet sidste år, da S-regeringen indgik en aftale om et lignende smæk til streamingtjenesterne på 6 pct.

Dengang holdt dav. medieordfører, Jan E. Jørgensen (V), sig ikke tilbage med kritikken:

»At kalde det for et ”kulturbidrag”, som Socialdemokratiet gør, er ren newspeak. Det er at gøre grin med de danskere, som endnu engang bliver sendt til lommerne af regeringen,« sagde han dengang.

Alligevel er selvsamme Jan E. Jørgensen i dag en »glad venstremand«. Han mener, at alle de gamle »tidsler« er luget væk fra medieforliget:

»Den tårnhøje streamingskat på 6 pct. er blevet kørt ned til et kulturbidrag på 2 pct., og vi har sikret, at alle pengene – krone for krone – går tilbage til miljøet til produktion af nye film og tv-serier,« sagde han ved præsentationen.

Omvendt havde Enhedslisten foretrukket, at streamingtjenesterne skulle betale endnu mere.

Ifølge kulturministeren forventes kulturbidraget at indbringe små 100 mio. kr. i 2025, men beløbet er usikkert.

24syv bliver lukket

Medieforliget betyder også farvel til radiokanalen 24syv, som tidligere hed Radio Loud. Parterne er enige om, at programtilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio i dab-nettet ikke skal genudbydes, når den nuværende tilladelse udløber ved udgangen af marts næste år.

Dermed står 24syv til at lukke – ikke at forveksle med kanalens forgænger Radio24syv, som lukkede i 2019.

Samme år vandt Radio Loud det statslige udbud af en dab-kanal og fik 70 mio. kr. årligt i fire år til at sende radio med fokus på kultur.

Stationen gik i luften til en blandet modtagelse midt i coronakrisen i april 2020 og har længe kæmpet med lave lyttertal, ifølge de officielle opgørelser fra Kantar Gallup.

Lars Schmidt, direktør for Kulturradio Danmark, som 24syv er forankret i, har dog kritiseret opgørelsen for at være misvisende og hævdet, at 24syv har mange flere lyttere, end tallene viser.

I stedet for dab-kanalen skal der laves et helt nyt »lydunivers« målrettet børn og unge, som kan give DR konkurrence. Universet skal udbydes til en privat aktør og skal indeholde gratis og reklamefri tilbud, herunder nyheder, reportager, debat og satire.

»Der har været en skævhed i, at vi har postet så mange penge ud i radio for voksne, samtidig med at vi intet har haft for børn,« sagde Zenia Stampe fra De Radikale:

»Det er jo helt grotesk i en situation, hvor vi snakker bekymret om skærme, at vi så ikke har prioriteret det område. Nu får vi simpelthen Danmarks første selvstændige børneradio.«

Der er afsat i alt 62,5 mio. kr. over tre år til lydprojektet. Medieforliget gælder for perioden 2023-2026.

Hele aftaleteksten kan læses her.