Nye tal: Så mange danskere er klar til at arbejde som folkepensionister

Det bliver stadig mere normalt at gøre som 67-årige Lars Chresten Møller. Han har valgt fortsat at arbejde, efter at han er blevet folkepensionist.

For selv om han nyder sommerferien med hustruen på båden i Vallensbæk Havn og snart stævner ud på Øresund og måske sejler et smut til Sverige, glæder han sig også til at møde på jobbet som seniorprojektchef i rådgivningsvirksomheden Rambøll.

»Det giver mig en tilfredsstillelse at arbejde. Jeg er ikke god til bare at gå 100 pct. på pension, men vil gerne dele sol og vind og stadig følge med og bidrage,« siger Lars Chresten Møller om sit valg.

Han kan ikke komme i tanke om nogen ulemper, men peger på, at det har flere fordele.

»Det er fantastisk stadig at få lov til at være med og kunne give sin viden fra sig og lave sidemandsoplæring af unge. Det er også en kæmpe gevinst for de unge, for Rambøll og for samfundet i det hele taget,« siger Lars Chresten Møller.

Ifølge landets største kommercielle pensionsselskab, PFA Pension, ønsker stadig flere danskere fortsat at arbejde, efter at de når folkepensionsalderen. Der bliver også i stigende grad brug for dem, i takt med at manglen på arbejdskraft de kommende år ventes at blive stadig mere udtalt.

I en dugfrisk måling, som Wilke har udført for pensionsselskabet, oplyser 42 pct. af danskerne, at de gerne vil arbejde efter folkepensionsalderen.

I dag er 82.600 danskere over 67 år ifølge Beskæftigelsesministeriet i arbejde.

»Der er helt klart en stigende interesse. Både vores virksomhedskunder og deres ansatte spørger mere om det her og er i stigende grad optaget af at sikre, at den enkelte kan tilrettelægge et seniorarbejdsliv,« siger Jesper Brask Fischer, programchef i PFA og ansvarlig for pensionsselskabets seniordagsorden.

Interessen går hånd i hånd med en stigende folkepensionsalder. I 2018 kunne danskere gå på folkepension som 65-årige, men nu stiger folkepensionsalderen med danskernes levealder. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år.

Den ansvarlige for PFAs seniordagsorden oplever, at der er sket et holdningsskift, og at landets virksomheder er ved at tilpasse sig til en ny virkelighed. Hvor man tidligere enten var i arbejde eller pensionist, vinder blandingsmodeller med mere fleksible forhold stadig større indpas.

»Når man skal gøre sig attraktiv overfor medarbejdere, er fleksibilitet en af de vigtigste parametre. Der er en klar tendens til, at modellen med at gå fra 37 til 0 timers arbejde om ugen daler i popularitet. Rigtig mange vil gerne have en glidende overgang,« siger Jesper Brask Fischer.

Fleksibilitet er også afgørende for Lars Chresten Møller. I Rambøll har ældre medarbejdere mulighed for at tage op til tre ugers ekstra ferie om året, og de kan gå ned i ugentlig arbejdstid.

»Jeg tror, at jeg gradvist vil trappe ned. Jeg begynder nok med at tage lidt mere ferie inden for det næste års tid, og så kan det være, at jeg som 68-69-årig begynder at overveje at gå lidt ned i tid,« siger han.

Der er god økonomi i, at stadig flere gør som Lars Chresten Møller. Statskassen står ifølge PFAs beregninger til at tjene 6 mia. kr. mere om året, hvis hver fjerde senior bliver to år ekstra på jobbet og arbejder 25 timer om ugen. Det vil øge arbejdsstyrken med 11.000 fuldtidsansatte.

»Lokalt på de enkelte arbejdspladser bliver de ansatte ældre, ligesom de gør ude i samfundet. Derfor er der et stort økonomisk potentiale i som virksomhed at håndtere seniorkarrierer bedre. Det koster på bundlinjen at mangle arbejdskraft,« siger Jesper Bask Fischer.

Den opgave hjælper PFA Pension virksomheder med. Det sker i erkendelse af, at et pensionsselskab skal være i stand til at levere andet og mere end afkast til de ansattes pensionsopsparinger.

PFA har udviklet et seniorkarrierekoncept, som virksomheder og deres ansatte kan benytte. Det indeholder bl.a. et prognoseværktøj, som gør det muligt for de enkelte virksomheder at se, hvor mange af deres ansatte, som de kommende år vil være 55 år eller mere og dermed nærme sig pensionsalderen.

Med det kan virksomhederne se, hvor store problemer de får de kommende år, hvis de ikke bliver bedre til at fastholde ældre kollegaer.

Seniorkonceptet indeholder også et samarbejde med en coachingvirksomhed, som ansatte i virksomhederne kan trække på, hvis de går med overvejelser om, hvordan deres senkarriere skal være.

For beslutningen om at gå på pension oplever mange ifølge PFA som den sværeste og største beslutning, man kommer til at træffe i arbejdslivet. Man har ikke prøvet det før, og den kan være svær at gøre om.

I det hele taget er det afgørende med dialog, og selv om det lyder banalt, har det i praksis vist sig at være det måske vigtigste redskab i PFAs senior-værktøjskasse, at pensionsselskabet understøtter virksomheder og ansatte på den front.

»Virksomhederne definerer dialogen med de ansatte som det springende og det ømme punkt,« konstaterer Jesper Brask Fischer.

Han peger på, at ansatte ofte har svært ved at tage en snak med deres chef om pensionsplaner af frygt for, at chefen bliver bekymret for, om man er på vej væk og derfor begynder at lede efter en afløser. Men det kan ifølge PFA også være svært for chefen at gå til en medarbejder og bringe alder og tanker om pension på banen.

»Derfor er der desværre ofte ikke en dialog om pension, og når det ender som et individuelt anliggende, kommer folk til at stå alene med den kæmpestore beslutning,« siger Jesper Brask Fischer.

Politisk er der også lavet flere tiltag for at gøre det økonomisk mere attraktivt at blive længere i arbejde. Senest ved at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for danskere, der fortsætter med at arbejde udover folkepensionsalderen.

Økonomien er dog ikke det vigtigste for den enkelte, viser målinger fra tænketanken Happines Research Institute. De fleste senior bliver i jobbet, fordi det giver øget livskvalitet, viser tænketankens seneste undersøgelse.

PFA roser alligevel politikerne for at forbedre økonomien for de seniorer, der trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

»Mange har pensionsordninger, som betyder, at økonomien ikke er det vigtigste, for de er sikret. Men man kan alligevel få endnu flere til at blive længere i arbejde, hvis man fjerner de økonomiske barrierer. Nogle har ligefrem tabt penge på at blive i arbejde. Og selv om man gerne vil fortsætte i job, vil man ikke være til grin,« siger Jesper Brask Fischer.

For Lars Chresten Møller er de nye modregningsregler, som betyder, at han beholder hele sin folkepension, heller ikke afgørende for, at han stadig er i arbejde. Men han er glad for, at politikerne har ændret reglerne.

»Spørgsmålet om kroner og øre har ikke været afgørende for min beslutning, og jeg var også blevet i mit job, selv om jeg var blevet modregnet i folkepensionen. Men jeg synes, at politikerne har gjort det rigtige. For hvorfor skulle man straffes for fortsat at gå på arbejde,« siger han.