Banklobby går i kødet på Forbrugerombudsmanden: Negative renter er lovlige
Forbrugerombudsmandens stævning af Jyske Bank for at opkræve negative renter møder kritik fra Finans Danmark.
Jyske Bank får nu opbakning fra sin interesseorganisation i sagen om, hvorvidt banken skal betale nogle af de penge tilbage til kunderne, som den har opkrævet via negative renter i årene 2019 til 2022.
Finans Danmark er nemlig uenig i, at Jyske Bank har gjort noget ulovligt, hvilket Forbrugerombudsmanden giver udtryk for i en stævning af Jyske Bank.

