Banker advarer om voldsom regning til boligejere

En stor del af danskerne er blevet ramt så hårdt af inflationen og rentestigningerne, at de har været nødt til at klippe en hæl og hugge en tå for at få enderne til at mødes.

Allerede nu har i omegnen af 300.000 boligejere fået en merregning på op mod 7.000 kr. om måneden.

Og når rådhusklokkerne ringer 2024 ind, bliver yderligere 65.000 danske familier præsenteret for stigninger i realkreditydelsen, som vil lægge pres på deres privatøkonomier.

Sådan lyder det fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, forud for det traditionsrige årsmøde, som holdes i Skuespilhuset i København mandag.

»Det er alligevel mærkbare tal. Og det viser, at der er nogle nuancer i forhold til snakken om, at det går rigtig godt i øjeblikket,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Tallene stammer fra en ny analyse, som Finans Danmark har udarbejdet op til årsmødet. Den viser, at børnefamilier hver måned skal have ekstra 3.900 kr. op af lommen som følge af de generelle prisstigninger. For enlige uden børn og pensionistpar lyder merregningen på henholdsvis 1.600 kr. og 2.900 kr.

For boligejere og danskere med lån slutter merregningen imidlertid ikke her. Rentestigningerne har nemlig medført en månedlig merregning på i gennemsnit 3.200 kr. efter skat for mere end 300.000 familier.

Dermed skal en børnefamilie med ejerbolig af med op mod 7.000 kr. ekstra om måneden for at drive familien A/S, viser beregningerne fra Finans Danmark.

Analysen indeholder også en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 15 pct. af den danske befolkning har en presset økonomi. 2 pct. angiver, at de har en økonomi, som slet ikke hænger sammen, mens 13. pct. har en økonomi, som ofte er så presset, at de er nødt til at skære ting fra for at få enderne til at hænge sammen.

Derfor er det en postgang for tidligt at sige, at Danmark kommer helskindet igennem centralbankernes kamp mod inflationen.

»Det er sjældent, at renterne er kørt så meget op så hurtigt, og de er ikke fuldt slået igennem endnu, så vi mener simpelthen, at det er lidt for tidligt at drage den konklusion, at det ikke kommer til at påvirke økonomien mere, end det allerede har gjort. Vi er ikke i land endnu,« siger Ulrik Nødgaard, der er adm. direktør i Finans Danmark.

2023 var på forhånd blevet udpeget som et år, hvor økonomien ville få det meget svært eller ligefrem ryge i recession. Det kunne også aflæses i de toner, som blev slået an forud for Finans Danmarks årsmøde i 2022.

De var i mol og ikke i dur. Der blev nemlig advaret om, at en pæn del af de danske boligejere ville havne i pengenød.

Sådan gik det ikke. Dansk økonomi blev ikke sat i bakgear, og de danske banker har i løbet af i år offentliggjort det ene rekordoverskud efter det andet.

»Der kommer rigtig fine bankregnskaber ud for tiden, men det er også vigtigt at have blik for, at der stadig kan nå at komme nogle udfordringer på den økonomiske side, som også vil vise sig i bankernes performance. Historisk tager det et par år, inden rentestigningerne arbejder sig hele vejen igennem økonomien,« siger Ulrik Nødgaard.

Konklusionen i Finans Danmarks analyse er derfor, at det er for tidligt at aflyse en økonomisk nedtur. De voldsomme stigninger i energipriserne, inflationen og stærkt stigende renter har langtfra sluppet deres tag i danskerne.

»Selv om det store billede er, at danskernes privatøkonomi har det ok, så er der i løbet af i år sket noget under motorhjelmen, som gør, at flere familier skal holde lidt mere øje med budgetkontoen,« siger Ulrik Nødgaard.

Det er en opfordring, som Sydbanks privatøkonom er enig i. Hun peger på, at mange boligejere har vænnet sig til enten meget lave eller negative renter. Det har givet dem råd til at tage på ferie flere gange om året, købe dyre biler og ofte tage på restaurant og spise frem for selv at lave maden.

De er nødt til at erkende, at de samme varer og det samme forbrug nu koster meget mere end tidligere.

»Det går ikke bare over. Så familien må tage en snak om, hvad man kan undvære, hvis man vil blive boende i huset,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.

Hun har tidligere undersøgt danskernes madvaner. Det viste sig, at 15-20 pct. af de ting, som vi putter i indkøbskurven, er tomme kalorier som slik, kager, vin og sodavand. De skal væk.

Det samme skal den årlige ski- eller sommerferie.

»Der er mange vaner og varer, som er nice to have, men ikke need to have. Det kan og skal skæres væk, hvis privatøkonomien bliver presset. Lykken ligger ofte et andet sted, end man tror,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun henviser til, at mennesker ofte bliver mest glade og lykkelige af oplevelser – og ikke af at købe en ny sofa.

»Det gode ved oplevelser er, at de ikke behøver at indbefatte dyre ferier eller restaurantbesøg. Det kan også være en hyggelig skovtur eller en rundvisning på Christiansborg,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at en børnefamilie med ejerbolig skulle af med op mod 7.000 kr. ekstra om året. Der skulle have stået pr. måned. Finans beklager fejlen.