Dankortet taber terræn: Ny prisregulering kan puste til dankortpriser

Siden sommer har der været blæst om dankortet, som detailhandlen kæmper for at levetidsforlænge, mens kritikere mener, at det 40 år gamle nationalklenodie har overlevet sig selv.

Nu er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på trapperne med en afgørende prisregulering, der sætter rammen for detailhandlens samlede udgifter til drift af dankortet i 2024 og 2025.

»Vi ved desværre, at der er et fald i antallet af transaktioner (antal betalinger med dankort, red.). Selv om vi gætter på, at de samlede omkostninger bliver lavere, kan det betyde, at prisen på betalinger stiger,« siger Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger i Dansk Erhverv.

Danskere betaler ikke direkte for brug af dankort, når de handler i fysiske butikker. Det gør butikkerne, som tager mod dankort, og derfor indgår de samlede udgifter – ligesom udgifter til andre betalingsløsninger – i butikkernes priser.

I det lys kan der være dårligt nyt på vej til detailhandlen, dankortet og danskerne.

Hvert andet år skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøge omkostningerne ved at drive det politisk regulerede dankort for om nødvendigt at justere prisskruen.

Ved det seneste eftersyn i 2021 faldt den årlige dankortregning til detailhandlen med 7 pct. til 436 mio. kr. i henholdsvis 2022 og 2023.

Undersøgelsen, som sætter rammen for dankortpriserne i 2024 og 2025, er ifølge Finans’ oplysninger færdig, og normalt bliver resultatet offentliggjort i december.

»Men det bliver ikke i år, at tallene bliver fremlagt,« lyder det kortfattet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens presseafdeling.

Flere kilder peger over for Finans på, at undersøgelsen viser, at Nets og bankernes udgifter ved at drive dankortet i hele træskolængder træder vande.

Det er i givet fald den gode nyhed for detailhandlen og dankortets støtter. Den dårlige er, at dankortets konkurrenceevne alligevel risikerer at indkassere en blodtud.

Færre betalinger med dankort betyder nemlig, at de samlede driftsomkostninger skal fordeles på færre transaktioner, og det vil alt andet lige puste til prisen på den enkelte transaktion.

Alene fra 2022 til 2023 er antallet af betalinger med dankort og Visa-dankort samlet faldet 19 pct. i årets første tre kvartaler, viser tal fra Nationalbanken.

Årsagen er især danskernes voksende brug af mobilbetalinger – først og fremmest Apple Pay, der ifølge Nets i dag sidder på op mod 25 pct. af alle betalinger i fysiske butikker.

I dag er Danske Bank ene blandt landets knap 60 pengeinstitutter om at tilbyde kunder at betale med dankort i Apple Pay. Dermed udvander danskernes voksende brug af mobilbetalinger direkte brugen af dankort.

»Og færre transaktioner til at betale de samlede omkostninger betyder, at den enkelte omkostning stiger (prisen på hver dankortbetaling, red.),« siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Han understreger, at Dansk Erhverv ikke har set Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af dankortomkostningerne.

»Men grundlæggende skal vi jo også bare betale,« siger Henrik Lundgaard Sedenmark med henvisning til de mere end 50.000 fysiske forretninger, der tager imod dankort.

Det igangværende sværdslag om forbrugernes gunst på betalingsmarkedet har fået erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at slå fast, at han ønsker at fremtidssikre dankortet.

Ministeren er netop nu i færd med at se på, hvordan reglerne på betalingsområdet »kan justeres«. Det fremgår af et folketingssvar til Betina Kastbjerg, erhvervs- og forbrugerordfører for Danmarksdemokraterne, der har spurgt Morten Bødskov, hvad han vil gøre, hvis dankortet fortsætter med at tabe markedsandele til internationale betalingskort.

Over for Finans forklarer ministeren granskningen af reglerne med, at dankortet spiller en vigtig rolle i hverdagen for både butikker og forbrugere.

»Det er en billig løsning – både for de mindre forretningsdrivende og forbrugerne. Derfor ser jeg gerne, at vi fastholder en stærk konkurrence, hvori rammerne for dankortet også er i spil, så vi skaber bedst mulig adgang til billige og bredt tilgængelige betalingsløsninger,« skriver Morten Bødskov i en mail til Finans.

Nets, der i dag er en del af den italienske betalingskæmpe Nexi Group, har ingen kommentarer i sagen, da styrelsen endnu ikke har offentliggjort rammeudgifterne for driften af dankortsystemet i 2024 og 2025.