Fortsæt til indhold

Tesla tilbagekalder over 120.000 biler

For anden gang denne måned må elbilproducenten Tesla tilbagekalde biler som følge af fejl og risiko for uheld.

Tesla har skåret omkring 10 pct. af prisen på to af sine modeller i USA. Det er Model S og Model X SUV, der bliver billigere, men til gengæld får kortere rækkevidde.
Finans

Elbilproducenten Tesla tilbagekalder over 120.000 biler. Det skriver CNN.

Det sker som følge af en fejl, der kan få ulåste bildøre til at åbne, hvis bilen kører galt.

Det gælder biler af modellen S og X fra 2021-2023 i USA.

Tesla er indtil videre ikke bekendt med, at nogen skulle være kommet til skade, og har frigivet en softwareopdatering for de biler, der er påvirket af fejlen.

Det er anden gang på uhyre kort tid, at Tesla må tilbagekalde biler.

I sidste uge tilbagekaldte elbilskæmpen 2 millioner biler i USA. Det omfattede nogle af selskabets mest populære biler herunder Model S (modelår 2012-2023), Model X (modelår 2017-2023), Model 3 og Model Y (modelår 2020-2023).

Årsagen bag tilbagekaldelsen tidligere i december er, at bilernes auto-styringsfunktion ikke er tilstrækkelig gode til at forhindre fejlbrug og dermed kan skabe uheld på vejene.

Det var anden gang i år, at Tesla varslede om tilbagekaldelser i USA i forbindelse med auto-styringssystemet. Systemet er kendt som Tesla Autopilot og bruger kameraer til at justere hastigheden i forhold til andre biler.