Nye tal fra Nationalbanken: Danske bankkunder rammes af EU's største rentehammer

Danske privatkunder er blevet hårdest ramt af de seneste års kraftige rentestigninger.

Det viser en rapport fra Nationalbanken, som sammenligner effekten af de stigende renter på privatkunder i Danmark og eurozonen.

Danske banker har hævet renterne hurtigere og mere end deres konkurrenter i eurozonen. Konsekvensen er, at danske familier nu sender 0,4 procentpoint mere af deres disponible indkomst videre til bankerne som rentebetalinger.

»Det betyder, at husstande (i Danmark, red.) nu bruger en større andel af deres månedlige budget på at betale renteudgifter,« skriver Nationalbanken i rapporten.

Til sammenligning bruger borgere i eurozonen 0,24 pct. mindre af deres disponible indkomster på at betale renter.

»Det betyder, at husholdningerne i euroområdet i gennemsnit har oplevet en lempelse af deres budgetbegrænsninger,« påpeger Nationalbanken.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Forbrugerrådet Tænk er nogle af dem, der har kritiseret bankerne for at udnytte de stigende renter til at øge deres indtjening på bekostning af kunderne. Det er sket ved at hæve renten på indlån langt mindre end renten på udlån.

»Faktum er, at danske bankkunder lige nu oplever den højeste forskel på renten på deres opsparing sammenlignet med renten på deres lån. Vi ved, at bankerne i første halvår af 2023 havde et resultat efter skat, som var det højeste siden 2005. Derfor har jeg opfordret bankerne til at tilbyde deres kunder mere i indlånsrenter,« skriver erhvervsministeren i en mail.

Han noterer sig med tilfredshed, at »nogle banker har fulgt opfordringen«.

Ifølge bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, er den store udbredelse af realkreditlån til boligejere forklaringen på, at danskere samlet set har fået en regning i den periode, hvor borgere i euroområdet har fået en besparelse.

Interesseorganisationen fastslår, at realkreditlån over tid giver danskerne billige lån og store fordele, men det er også en type lån, hvor ændringer i markedsrenterne slår igennem hurtigt.

»Det giver lige nu en mærkbar stigning i renterne på nye lån og variabelt forrentede lån, hvor centralbankerne har sat renterne op i et tempo og et omfang, der ikke er set i en generation,« påpeger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark, i en mail.

Han understreger, at de øgede renter på realkreditlån ikke tilfalder bankerne eller realkreditselskaberne, men investorerne, som typisk er pensionskasser, men også almindelige danskere.

Finans Danmark mener, at den hurtige forhøjelse af indlånsrenterne i Danmark viser, at bankerne er effektive og har skarpe priser.

»Grundlæggende er danske banker blandt de mest effektive, og danskerne skifter oftere bank end i det øvrige Europa. Det skærper konkurrencen, hvilket giver skarpe priser, der afspejler markedsudviklingen. Samtidig betød de særlige forhold i Danmark, at indlånsrenten for velpolstrede kunder lå under den, lande med euro kunne tilbyde, da vi havde negative renter,« konstaterer Ulrik Nødgaard.

Ifølge erhvervsministeren skal danske bankkunder blive endnu bedre til at se sig om efter alternativer.

»Jeg vil opfordre bankkunderne til at kigge kritisk på, om ens bank giver en service og tilbyder renter, man er tilfreds med. Hvis ikke man er tilfreds med tilbuddet, så skift bank. Det er den bedste vej til det, der er brug for – mere konkurrence og gennemsigtighed i den finansielle sektor,« fastslår Morten Bødskov.

Nationalbanken har i sin rapport undersøgt rentebetalingernes andel af den disponible indkomst fra sommeren 2021 til sommeren 2023. Det betyder i praksis, at undersøgelsen afdækker ændringerne, siden renterne begyndte at stige i sommeren 2022.

»Samlet set indikerer vores resultater en stærkere transmission af pengepolitikken til husholdninger gennem pengestrømme i Danmark sammenlignet med euroområdet,« skriver Nationalbanken i rapporten.