Fortsæt til indhold

Topchef løfter sløret for, hvad der skal give stor vækst til underholdningsgigant

Efter at have mistet mere end 1 mio. kunder fortæller Disneys adm. direktør, hvad der skal få underholdningsgigantens kunder tilbage.

Taylor Swift indgår i Disneys nye tiltag for at vinde kunderne tilbage. Foto: Valerie Macon / AFP.
Finans

Superstjernen Taylor Swift, der fornyelig kunne tilføje endnu en Grammy til sin samling, indgår i Disneys nye lancering af tiltag, der skal skabe vækst hos underholdningsgiganten og få kunderne tilbage.

Det er nemlig Taylor Swifts Eras Tour-koncertfilm, som helt eksklusivt skal kunne ses på streamingtjenesten Disney+, fortæller firmaets adm. direktør Bob Iger.

Det skriver BBC.

Ud over sangerindens koncertfilm har Disney også indgået en aftale for 1,5 mia. dollars - det der svarer til 103 mia. kr. - med Epic Game. Det er bl.a. producenten bag det populære videospil Fornite. Aftalen betyder, at spillere kan se frem til bl.a. at møde Star Wars- og Avatar-figurer.

»Dette markerer Disneys største indtog i spilverdenen nogensinde og giver betydelige muligheder for vækst og ekspansion,« har Bob Iger udtalt til BBC.

Disney har tidligere fremlagt, at den har tabt 1,3 mio. abonnenter i løbet af de sidste tre måneder af 2023. Det skete efter den prisstigning, der trådte i kraft i oktober sidste år.

På trods af kundeflugten har Disney en forventning om, at streamingforretningen igen bliver rentabel fra september i år.

Det er ikke mange dage siden, at Disney kunne afsløre et samarbejde med Fox og Warner Bros. Discovery. De tre medier går sammen om at skabe en ny sportsstreaming platform og ejer bl.a. rettighederne til FIFA World Cup, Formel 1 og National Football League.

Artiklens emner
Disney
Bob Iger