Forbudt at betale mere end 14.999 kr. kontant: Kritikere taler om en farlig glibebane

Fra og med i dag er det ikke længere tilladt for butikker og forretninger at modtage kontant betaling, hvis en kunde f.eks. køber en sofa til 16.000 kr.

I kampen mod hvidvask har SVM-regeringen hastet et lovforslag igennem, som betyder, at grænsen for betaling med kontanter – det såkaldte kontantloft – med virkning fra den 1. marts sænkes fra 20.000 kr. til 15.000 kr.

»Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr. vil begrænse usædvanligt store kontantbetalinger. Det vil besværliggøre hvidvask gennem detailhandlen, der er lovforslagets formål,« forklarede erhvervsminister Morten Bødskov (S) i januar i et svar til Folketingets erhvervsudvalg under behandlingen af lovstramningen.

Det er langt fra første gang, at der politisk gribes ind overfor danskernes kontantbetalinger i butikker.

I 2013 blev kontantloftet sænket til 50.000 kr., mens grænsen i 2021 blev sænket til 20.000 kr., og de fortsatte stramninger møder kritik fra flere sider.

Dansk Folkeparti har kritiseret, at SVM-regeringens ordførere har begrundet stramningen med, at indgrebet sker på anbefaling af Nationalbanken, hvilket har vist sig ikke at være tilfældet.

Danmarksdemokraterne har ligesom DF, De Konservative og Liberal Alliance stemt imod det nye kontantloft. Modstanden forklares med, at man ser stramningen som en »indgriben i borgernes privatliv«.

»Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget (erhvervsudvalget, red.) kan ikke støtte lovforslaget, da vi anser lovforslaget for at være en farlig glidebane på vejen mod det kontantløse samfund,« lød det fra partiet undervejs i behandlingen.

Men kontantloftet har ikke kun vist sig at være et stridspunkt for Folketingets partier.

Undervejs i debatten har Den Europæiske Centralbank (ECB) også løftet en advarende pegefinger overfor SVM-regeringens kurs.

I et høringssvar har ECB-formand Christine Lagarde bl.a. langet ud efter regeringens forklaring om, at det er nødvendigt at sænke kontantloftet, fordi vi står midt i en udfasning af 1.000 krone-sedlerne.

»I den forbindelse må det forventes at navnlig detailhandlende med varer med høj værdi vil være i forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge,« forklarede Morten Bødskov, da han den 10. januar præsenterede lovforslaget i folketingssalen.

Men den forklaring vækker undren i ECB-hovedkvarteret.

»Det skærpede kontantforbud vil dog gælde for alle kontantbetalinger og ikke kun betalinger, der foretages i forbindelse med indkaldelsen af 1.000 krone-sedlen,« påpeger Christine Lagarde i ECB’s 12 sider lange høringssvar.

I samme boldgade har ECB-formanden efterlyst, at SVM-regeringen redegør for effekten af tidligere sænkninger af kontantloftet i kampen mod hvidvask.

Hverken nu eller tidligere er der fremlagt undersøgelser, som underbygger, at et indgreb overfor danskernes mulighed for at betale f.eks. 25.000 kr. kontant for et gulvtæppe har en gavnlig effekt i kampen mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Trods de manglende undersøgelser og advarsler om en »farlig glibebane« mod et kontantfrit Danmark, blev det nye kontantloft vedtaget af et flertal i Folketinget den 22. februar.

Otte dage senere er loftet nu trådt i kraft, hvorfor butikker og forretninger fremover risikerer bøder på mindst 10.000 kr., hvis de modtager kontantbetalinger på mere end 15.000 kr.