Forsikringsselskaber råber vagt i gevær: Der skal handles nu – ellers kan huse ikke længere forsikres

Forestil dig områder i Danmark, hvor der ikke længere skal ligge huse. At der er huse, som ikke længere kan forsikres. Eller at erstatninger fra forsikringsselskabet betinges af, at huset genopbygges et andet sted.

Det kan meget vel blive konsekvensen af klimaforandringerne, fordi forsikringsselskaberne må regne med flere udgifter til at udbedre skader efter eksempelvis skybrud.

Forsikringsbranchen kræver derfor handling nu, hvis vi skal undgå ovenstående scenarie.

Det skal konkret ske, ved at regeringen hvert år afsætter 3 mia. kr. til en national klimafond til at forebygge eksempelvis oversvømmelser i boligområder, ligesom forsikringsselskaberne ønsker ret til at dele oplysninger om kunder med myndighederne i kampen mod netop oversvømmelser.

»Klimaforandringerne er nu så alvorlige, at vi er nødt til at ændre måden, vi som samfund tænker på. Hvis man spørger topledere rundtom i verden, er klimaforandringer nu en større trussel end cyberangreb og krig,« siger Kent Damsgaard, adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, med henvisning til en undersøgelse, som World Economic Forum står bag.

Han påstår, at forsikringsbranchen har råbt på forandringer i mange år nu, men intet er sket.

»Politikerne dukker sig, men der er nu så mange boligejere og forretningsdrivende, som bliver ramt af eksempelvis oversvømmelser, at de burde kunne vende det til en vindersag,« siger Kent Damsgaard.

Men hvorfor er forsikringsbranchen nået frem til, at der er brug for netop 3 mia. kr. om året i en national klimafond til at bekæmpe især vand?

Topchefen indrømmer, at beløbets størrelse ikke er en eksakt videnskab.

Beløbet svarer til, hvad det har kostet såvel forsikringsselskaber som myndigheder at udbedre de skader, som oversvømmelser forårsagede sidste år. Derfor forslår beløbet afsat i den seneste klimatilpasningsplan på ca. 250 mio. kr. om året som en skrædder i helvede.

»Vi brugte 12 gange så mange penge på at udbedre skader sidste år som det beløb, regeringen senest har afsat til klimatilpasninger. Det er væsentligt bedre at forebygge end at ”helbrede” – det gælder på såvel klimaområdet som på sundhedsområdet. Vi ser desværre kun ind i, at regningen til at rydde op efter oversvømmelser stiger, hvis vi ikke handler nu,« siger Kent Damsgaard.

Klimafonden skal lovformelt kunne agere på vegne af flere ministerier. Toplobbyisten fra Forsikring & Pension fortæller, at sektoren oplever, at forslag til klimaforbedringer i dag kører rundt i cirkler mellem forskellige ministerier.

Noget hører til i Miljøministeriet, noget andet i Klima- og Energiministeriet, noget tredje i Erhvervsministeriet, noget fjerde i Justitsministeriet, og hvis det koster penge, skal Finansministeriet inddrages.

»Under disse fem ministerier er der så forskellige kontorer, og vi skal også inddrage regioner og kommuner. Det kan vi gøre bedre. Regeringen har ikke taget denne opgave på sig i tilstrækkelig grad. Det bliver ikke taget seriøst, og vi sendes rundt til forskellige myndigheder, hver gang vi henvender os,« siger Kent Damsgaard.

Nordens største forsikringsselskab, Tryg, var i sidste uge ude med samme melding om nødvendigheden i at oprette en national klimafond, så 98 kommuner ikke hver især skal stå for klimasikringen af Danmark.

Det blev bakket op af en klimaforsker på DTU, og hun synes, at det er en god idé, hvis staten finansierer den med eksempelvis 3 mia. kr. om året.

»Et dige beskytter jo også fælles værdier, offentlige goder, kultur og natur. Samtidig er der kommuner uden så mange penge, som kan have svært ved økonomisk at prioritere klimaforandringerne i tilstrækkelig grad,« siger Kirsten Halsnæs, professor på DTU og forsker i klima og økonomi og ledende hovedforfatter på flere store rapporter fra FN’s klimapanel.

I dag er det i stor udstrækning kommuner og de boligejere, som får gavn af eksempelvis et dige, der selv står for finansieringen. Men det fungerer langtfra efter hensigten i alle kommuner.

Forskeren kommer med et eksempel.

I Nordsjælland findes tre kommuner ud til nordkysten – nemlig Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune og Helsingør Kommune. De har længe forsøgt at samarbejde om en fremtidssikring af kysten.

Forskeren peger på, at Gribskov Kommune og Helsingør Kommune, som er de to mest velhavende af de tre kommuner, har besluttet at betale for kystsikringen, mens den fattigste af kommunerne, Halsnæs Kommune, har overladt finansieringen til grund- og husejere.

»Og i Halsnæs Kommune ser vi, at mange af projekterne ikke bliver implementeret og gennemført. Det vidner om, at det kan være svært at finde finansiering fra de enkelte grundejere. Her kunne staten med fordel hjælpe til,« siger Kirsten Halsnæs.

Hendes egne beregninger viser også, at de største udfordringer med oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer ligger i såkaldte fattige kommuner – eksempelvis kommunerne beliggende på Lolland og Falster.

»Det behøver jo ikke at betyde, at boligejerne slet ikke skal bidrage, hvis de får deres værdier beskyttet af opførelsen af et dige. Man kan sikkert lave en beregning af, hvordan byrderne skal fordeles,« siger Kirsten Halsnæs.

Tilbage hos Forsikring & Pension sidder Kent Damsgaard med et håb om, at det denne gang lykkes at råbe politikerne op.

»Vi har et problem. Men vi har også løsninger. Vi vil bare gerne have lov til at bringe dem i anvendelse. Og vi bliver nødt til at tænke vand og oversvømmelse ind i den generelle lovgivning på lige fod med andre hensyn. Så kan danske boligejere og de erhvervsdrivende fortsat sove trygt om natten,« siger Kent Damsgaard.

Foreslår I ikke dette for at undgå at betale flere penge for skader forvoldt af oversvømmelser?

»Forsikring er et fællesskab, som træder til, når livet slår en kolbøtte. Alle er velkomne, og man betaler for den risiko, man påfører fællesskabet ved indgangen. Hvis risikoen øges, stiger prisen på forsikringen. Men hvis risikoen ændres voldsomt, kan det blive nødvendigt for forsikringsselskaberne at stoppe med at forsikre huse i særligt udsatte områder. Det kommer til at ske, hvis vi ikke sætter ind nu. Det må og skal vi undgå som samfund,« siger Kent Damsgaard.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) deler Forsikring & Pensions vurdering af, at omkostningerne til klimatilpasning af Danmark kommer til at stige markant.

Han er dog ikke pjattet med tanken om, at staten betaler gildet.

»Forslaget fra Forsikring og Pension om en national klimafond indebærer reelt, at alle skatteydere skal betale for klimasikringen. I dag er modellen, at de lodsejere, der har nytte af klimasikringen, skal betale for den, herunder grundejere fra erhvervslivet og det offentlige,« siger Magnus Heunicke.

Han er dog glad for indsparket fra Forsikring & Pension, som en nedsat taskforce, der skal vurdere nye indsatser i klimatilpasningsarbejdet, vil inddrage.