Udlånsrenterne falder – men kun for denne gruppe
Overraskende for mange er renten på lån i en bank faldet i år i forhold til sidste år, men det gælder langtfra alle kundegrupper, viser ny undersøgelse.
En ny opgørelse over 40.000 lånetilbud via portalen Samlino viser en overraskende tendens til et rentefald.
For selvom mange har travlt med at kalde bankerne grådige, viser tallene, at bankerne i 2024 har tilbudt kunderne en rente på i gennemsnit 10,3 pct. for et lån på mellem 200.000 og 500.000 kr. mod en rente på gennemsnitlig 10,6 pct. for et tilsvarende lån sidste år.
For alle lånetyper er renten i gennemsnit faldet fra 11,2 til 11,1 pct. i samme periode.
Rentefaldet er dog langtfra kommet alle til gode.
»Det er de mest velhavende danskere, som får tilbudt en lavere rente,« siger Lars Milland, låneansvarlig hos sammenligningsportalen Samlino.
Han peger omvendt på, at flere danskere i de lavere indkomstgrupper ikke bare har oplevet stigende renter, men derimod har fået afslag på overhovedet at optage et lån.
Det skyldes dog som udgangspunkt ikke modvilje hos bankerne, men nye regler, mener han.
»Finanstilsynet har strammet reglerne væsentligt for forbrugslån. Bankerne skal bl.a. kunne dokumentere kundernes rådighedsbeløb, og det har fået flere af især de digitale banker til at skrue markant ned for udlånet,« siger Lars Milland.
Og når færre banker tilbyder færre lån til færre danskere, intensiveres kampen om de gode kunder.
»Selekteringen af kunder er blevet hårdere. For blot et par år siden kunne hr. og fru Nielsen i den nederste del af middelklassen godt optage et lån, men det er blevet sværere i dag,« siger Lars Milland.
Det er en udvikling som en konkurrerende sammenligningsportal kan nikke genkendende til.
»Der er en tendens til et fald i renten med den tilføjelse, at vi har set en stigning i spændet mellem den højeste og laveste rente,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
Hvis man går tilbage til tiden med negative renter i Nationalbanken og sammenligner med renten i dag, oplever alle selvsagt stigende renter.
Samlino har kigget på udviklingen i de årlige omkostninger i procent (ÅOP), som afslører de samlede omkostninger ved et lån inkl. gebyrer. En gennemsnitsdansker låner i gennemsnit 189.000 kr. over otte år via Samlino. Her er prisen på lånet steget med 10.026 kr. fra 2022 til i dag.
»Det viser med al tydelighed, at gennemsnitsdanskeren i dag betaler en del mere for lånet end for to år siden med en samlet stigning i ÅOP’en på 8 pct.,« siger Lars Milland.
Det er derfor vigtigt at have styr på sit budget, så man får et overblik over, om ens privatøkonomi kan rumme yderligere udsving i gældsposterne.
Samlinos låneansvarlige anbefaler også, at man identificerer forbrugsmønstre, som kan laves om, hvis det bliver nødvendigt at skære ind til benet. Det er bedre at være forberedt end at skulle reagere på øgede udgifter.
»Det kan være de dyre kaffevaner, takeaway, unødige transportomkostninger eller abonnementer, som ikke bruges fuldt ud. Hvis du på forhånd finder sådanne steder, hvor du kan spare, kan du frigøre penge, hvis det skulle blive nødvendigt,« siger Lars Milland.
Danskerne opfordres også til at konkurrenceudsætte ens privatøkonomi. Det kan især betale sig, hvis man har lidt formue og fast arbejde.
»Du skal lade være med kun at spørge én bank. Der er flere steder at gå hen, og så har du også noget at forhandle med over for din egen bank. Der findes nemlig ikke kun den ene rente, som du får tilbudt i din eksisterende bank. Den er til forhandling,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech fra Mybanker.
Han peger på, at det ikke er svært at skifte bank.
»Den nye bank hjælper med alt, hvad den kan såsom nyt betalingskort, netbank og videreførelse af faste overførelser,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech.
Han vurderer, at bankerne burde være i stand til at sælge billigere lån til deres banker i dag end for nogle år siden. Det skyldes, at reglerne for, hvor godt bankerne skal kende deres kunder, er blevet løbende skærpet.
Det betyder, at bankerne i dag handler på et ret så oplyst grundlag, når de yder lån. Det er nemlig ikke længere nok for en kunde at fortælle sin bank, at vedkommende eksempelvis bruger 618 kr. om måneden på el. Kunderne skal dokumentere det.
Og sådan er det med de fleste af kundens faste omkostninger.
»Bankerne tager dermed en lavere risiko ind på bøgerne, fordi de kender kunderne væsentligt bedre fra starten. Lavere risiko bør understøtte en lavere rente. Omvendt er omkostningerne til at kende sine kunder selvfølgelig steget, og det kan godt være, at det går nogenlunde lige op,« siger Jens Uhrskov Hjarsbech.
