Udbuddet af danske sommerhuse er det største i næsten fire år
Boligsiden har netop offentliggjort, hvor mange sommerhuse der er til salg rundt om i landet. I disse ti kommune er der flest.
Der har været rift om de danske sommerhuse de seneste par år.
Især under corona var danskernes købetrang til et fristed stor, og det satte sig naturligvis i udbuddet af sommerhuse, der blev historisk lavt.
Men nu er der faldet mere ro på sommerhusmarkedet, hvilket har fået udbuddet af husene til at stige til det højeste niveau siden efteråret 2020, skriver Boligsiden.
Helt præcist kan man finde 6.117 til salg-skilte hos sommerhuse i maj.
Det er en stigning på 4,5 pct. sammenlignet med april.
»Stille og roligt bevæger sommerhusudbuddet sig tilbage i retningen af tiden før coronaårene, som især er en fordel for sommerhuskøberne, fordi der nu er kommet væsentligt mere at vælge imellem,« fortæller Birgit Daetz, som er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Og er du på jagt efter et sommerhus, så er der flest til salg-skilte at finde i Gribskov Kommune.


