Leyen: Det yderste højre ønsker at gøre en ende på EU
I EU-valgets finale advarer kommissionsformand om, at EU som aldrig før er udfordret af ekstremister.
Umiddelbart før, at valget til Europa-Parlamentet afgøres, advarer lederen for EU-Kommissionen om, at yderliggående højrepartier forsøger at få EU til at bryde sammen
I en tale i München siger Ursula von der Leyen, at Europa som aldrig før er ”udfordret af populister, ekstremister og demagoger”.
Hun agter efter EU-valget at søge en nye periode som formand for EU-Kommissionen.
- Dagens Europa er en stor gave, siger hun i sin valgtale fredag aften for de tyske konservative partier CDU og CSU. Von der Leyen er selv fra partiet CDU.
Helt ude til højre i Europæisk politik lurer faren mod det fælles gode, påpeger hun. Det er det tyske Alternative für Deutschland (AfD), Marine Le Pens franske National Samling (RN) og andre lignende højrepartier, som kommissionsformanden langer ud efter.
- Disse ekstremister har en ting til fælles: De ønsker at svække, ødelægge og få vores Europa til at bryde sammen, siger hun og lover, at hun ”aldrig vil tillade, at det sker”. Det skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.
Meningsmålinger spår i en lang række EU-lande et markant ryk mod det yderste højre, når man sent søndag aften begynder at tælle stemmerne op i Europa.



