Fortsæt til indhold

Danske Bank fjerner presti­ge­fyldt titel fra 500 ansatte

Det er nu med en særlig titel for de ansatte i Danske Bank.

Arkivfoto: Axel Emil Hammerbo
Finans

Danske Bank har besluttet at fjerne vice president-titlerne fra over 500 ansatte, skriver Børsen.

Banken ønsker at afskaffe den hierarkiske struktur, som titlerne medfører, og i stedet fokusere på de ansattes faktiske roller.

»Vi vil gerne væk fra den her meget hierarkiske beskrivelse af, hvem du er. Vi synes ikke, det er vigtigt, hvor i hierarkiet du er. Vi synes, det er meget vigtigere, hvilken rolle du har, siger HR-direktør og direktionsmedlem i Danske Bank, Karsten Breum, til Børsen.

De tidligere vice president-titler erstattes nu med funktionelle titler, som afspejler den konkrete rolle og det ansvarsområde, medarbejderen har i banken. Ændringen skal fremme åbenhed og samarbejde på tværs af niveauer og afdelinger, selvom nogle ansatte føler, at det nye tiltag fratager dem noget prestige, lyder det fra banken.

Artiklens emner
Banksektoren
Børsen