Slagkraftigt våben gøres klar: Europa overvejer at åbne en helt ny front i toldkrigen
Europa har »en stærk plan for modsvar« på Donald Trumps toldkrig. Alle instrumenter er på bordet, advarer EU-Kommissionens formand. Et nyt slagkraftigt våben kan ramme Trump, hvor det gør allermest ondt.
Mens alle holder vejret og afventer Donald Trumps næste uforudsigelige angreb i USA’s selvbestaltede handelskrig mod hele verden, har Europa forberedt flere vidtrækkende gengældelsesaktioner.
EU overvejer desuden at åbne en helt ny front med hidtil uprøvede modtræk, der kan ramme mange af Trumps allernærmeste støtter hårdt på pengepungen.

