Novo-top bryder med eget krav i rokade
Novo Nordisk Fonden ser bort fra sine egne governance-principper i forbindelse med bestyrelsesrokade. Det er der intet i vejen for ifølge en professor.
Novo Nordisk Fondens bestyrelse bryder med sit eget krav i det nye bestyrelses-setup, der blev kommunikeret i ugens løb.
Hidtil har Lars Rebien Sørensen siddet både som formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings, som er en del af Novo Gruppen.
Novo Nordisk Fonden er den øverste instans i Novo Gruppen. Fonden ejer Novo Holdings, som er storaktionær i Novo Nordisk og forvalter en investeringsportefølje. Ved udgangen af 2024 indeholdt Novo Holdings aktiver på 142 mia. euro.
I bestyrelsens egne krav fremgår det da også, at »formanden i fonden skal også være formand i Novo Holdings«.
Formålet med det krav er at »beskytte fondens kommercielle og tilskudsgivende mål«.
Men governance-kravet ræsonnerer ikke med Lars Rebien Sørensens nye planer.
Han træder tilbage som formand i Novo Holdings og overlader posten til Lars Green, der i dag er bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings.
Finans har kontaktet Novo Nordisk Fondens bestyrelse for at høre, hvorfor man har valgt at undvige sit eget krav.
Novo Nordisk Fonden skriver i en kommentar, at man betragter kravet eller »kompetenceprofilen« som det »ønskede udgangspunkt«.
»Som kommunikeret af Lars Rebien Sørensen i tirsdags er hans rolle som bestyrelsesformand i Novo Nordisk midlertidig. Det er vores intention af vende tilbage til vores normale governance-principper, men fondens bestyrelse har valgt at fravige disse midlertidigt,« skriver fonden.
Tirsdag udbrød et større bestyrelsesdrama i Novo Nordisk, da størstedelen af medlemmerne i Novo Nordisks bestyrelse valgte at stoppe. I samme ombæring annoncerede Novo Nordisk Fonden, at den foreslår Lars Rebien Sørensen som formand for Novo Nordisk A/S i en begrænset periode og indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling for at vælge nye medlemmer til bestyrelsen den 14. november.
Der er intet til hinder for, at fonden undviger sit eget krav til en formand, hvis man spørger Jesper Lau Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet.
»Juridisk er der ikke nogen problemer. Men man kan altid diskutere, om det er fornuftigt eller ej,« siger han.
Der er forskel på krav fra bestyrelsen og hvad, der er skrevet ind i vedtægterne for en fond, siger Jesper Lau Hansen.
»Der er regler, man normalt ønsker at følge. Men de er ikke bindende på samme måde, som hvis det havde været en vedtægt. Hvis det er en vedtægt, så skal selskabet følge den. Hvis man ikke følger dem, skal man ændre dem på en generalforsamling.«
Der findes et sæt anbefalinger for god fondsledelse. Hvis man som fond vælger at fravige anbefalingerne, skal man forklare hvorfor, siger Kasper Meisner Nielsen, der er professor i governance ved Copenhagen Business School.
»Tanken bag anbefalingerne er, at det er svært at sætte firkantede regler op for alle virksomheder på alle tidspunkter. Derfor har vi indrettet os sådan, at virksomhederne har mulighed for at afvige, hvis forhold gør det ønskværdigt for dem.«
Fonden og Novo Nordisk er i årevis blevet set som et skoleeksempel inden for god fonds- og selskabsledelse. Derfor er der en risiko ved at bevæge sig på kanten af principperne, påpeger Kasper Meisner Nielsen.
»Novo Nordisk har en historik som frontløber ift. at opretholde de her standarder. Når Novo Nordisk begynder at afvige den praksis, giver det meget opmærksomhed. Det gør, at Novo Fonden skal være forsigtig, fordi det påvirker markedets opfattelse af Novo Nordisk som en virksomhed, der sætter standarder på det her område.«


