Regeringen hælder finanslobbyist ned ad brættet: Strafskatten vokser
Selvom hele regeringen pure afviser, at Forsikring & Pension-topchef Kent Damsgaard kan bremse planen om at øge finanssektorens strafskat, giver toplobbyisten ikke op uden kamp.
Kent Damsgaard tror på det.
Som minimum kan Forsikring & Pension-topchefen forpurre regeringens plan om at øge finanssektorens strafskat, som han insisterer på at kalde den. Måske kan toplobbyisten endda få den fjernet fuldstændigt, udtalte han til Finans forud for regeringens finanslovsudspil.
Men det kan han godt glemme, lyder det nu fra alle regeringspartierne.

