Vækstfond holder hånden under store kapitalfonde

Milliarder af statens risikovillige kroner er endt hos store, veletablerede kapitalfonde gennem den halvoffentlige fond Dansk Vækstkapital. Velkendte kapitalfonde som IK Investment Partners, FSN Capital, Maj Invest og Polaris har alle rejst fonde i milliardklassen - også med penge fra Dansk Vækstkapital.

Så sent som i januar i år etablerede Polaris en ny fond med et tilsagn på 2,2 mia. kr., hvoraf omtrent en femtedel stammer fra Dansk Vækstkapitals pengetank. Og det møder kritik.

»Formålet var oprindeligt at skabe vækst blandt de etablerede små virksomheder, der har vanskeligt ved at skaffe kapital. Men i realiteten fik man skabt man et nyt statsligt organ, der investerer i traditionelle kapitalfonde, der har fokus på de mellemstore virksomheder,« siger Mikael Bak, der er adm. direktør i kapitalfonden Executive Capital.

Kapitalfonden har forsøgt, men ikke selv fået tilsagn fra Dansk Vækstkapital, og Mikael Bak mener, at der mangler fokus på de små vækstvirksomheder, som strander mellem at være for små for kapitalfondene, men for store til venture-folket. Virksomheder, der samtidig har svært ved at hente kapital hos banker eller andre, og derfor har brug for Dansk Vækstkapital.

»Spørgsmålet er, om det er statens opgave at finansiere flere nye fonde i et marked, hvor der beviseligt er kapital nok, nemlig i markedet for de mellemstore virksomheder. Der handles virksomhederne til relativt høje multipler, og konkurrencen vokser. Skal man etablere Dansk Vækstkapital II, mener jeg, at modellen skal fornys, så den gavner segmentet af små virksomheder,« siger Mikael Bak.

I Danica Pension er finansdirektør Jacob Aarup-Andersen enig i, at fokus skal ændres i Dansk Vækstkapital II. Han ser positivt på at skyde penge i den nye fond, men at pengene skal gå til de små virksomheder.

»Initiativet skal fokuseres mod det segment, hvor udbuddet af kapital til dansk erhvervsliv er begrænset. Der tænker vi på small cap-segmentet. Det er et segment, hvor der ikke er likviditet nok til direkte aktieudstedelser fra virksomhederne, og ofte er det heller ikke muligt for store pensionsselskaber som os selv at lave direkte investeringer,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Han mener, at der skal være tale om ekstra tilførsel af kapital. Det udelukker de traditionelle kapitalfonde som Polaris og FSN, der typisk køber ejere ud, når de investerer i nye virksomheder.

»Man skal fokusere på tilførsel af ny kapital til virksomhederne. Det er vigtigt for os, at det er rigtig vækstkapital, der går til at skabe vækst i virksomhederne og ikke blot til at købe nogle ejere ud,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Kapitalfonden Polaris har ingen kommentar, men i Dansk Vækstkapital er bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen uenig i, at det er forkert at fokusere også på store kapitalfonde som f.eks. Polaris.

»Det er rigtigt, at Polaris kunne måske godt klare sig. Men vi har så styrket deres kapitalgrundlag ved den investering, som vi har lagt ind i det,« siger han, og påpeger, at Dansk Vækstkapital også skal skabe afkast.

Dansk Vækstkapital blev født som modsvar til krisens kreditklemmer: En aftale fra 2011 mellem 30 pensionskasser og Vækstfonden, som samlet skrabede 4,8 mia. kr. ind til nye investeringer. Heraf er de 3,6 mia. kr. givet som lånekapital, hvor staten garanterer et afkast svarende til en dansk statsobligation.

På den måde er pensionskasserne garanteret mod tab på tre fjerdedele af deres investeringer. Så nok er der risikovillighed, men der er potentielt store tab at inkassere for staten, hvis ikke også penge kommer retur i form af afkast.

»Vi forærer vi ikke pengene væk. Når vi placerer vores midler, må vi også se på, om de teams, som vi investerer i, har en track record, der gør, at vi kan forvente at få et afkast. Det er meget vigtigt, så når vi f.eks. investerer i Polaris, er det også et udtryk for, at de er dygtige,« forklarer Lars Nørby Johansen.

Derfor er det sikre kort som Maj Invest, der har fire fonde på samvittigheden, IK Investment Partners, hvis historie går helt tilbage til 1989 og FSN Capital, der har været i gamet i 15 år, der fylder på listen over de i alt ti kapitalfonde, som Dansk Vækstkapital på nuværende tidspunkt har investeret i.

Lars Nørby Johansen anerkender, at markedet for at rejse penge er lysnet, hvorfor spørgsmålet om, om de store fonde rent faktisk har brug for hente penge hos et statsligt organ, presser sig på. Om de store kapitalfonde ikke sagtens selv kan rejse penge?

»Jo , det kunne man måske overveje. Det ved jeg ikke. Men omkring DVK II, der ligger et politisk ønske om, at man skal have den, og jeg er sådan set enig i, at der behov for en Dansk Vækstkapital II, for man kommer længere ud i markedet, end man ellers ville gøre,« mener Lars Nørby Johansen.

Mikael Bak mener dog, at der fra politisk bør skiftes fokus.

»Der er reelt penge nok i de traditionelle kapitalfonde, og de bedste fonde kan sagtens selv gå ud og rejse kapital. Der er behov for, at politikerne og pensionsbranchen finder sammen med private aktører for at skabe nye finansieringsmodeller.«

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.