Pensions-generaler sidder fast på topposter

Op imod halvdelen af bestyrelses-topfolkene i landets største pensionsselskaber holder sig så længe på posterne, at de overskrider anbefalingerne for uvildighed. Det viser en gennemgang af formænd og næstformænd i landets 10 største pensionsselskaber.

Ifølge anbefalingerne for god selskabsledelse er et bestyrelsesmedlem ikke længere uvildigt efter 12 år i samme bestyrelse. Det er ud fra den betragtning, at man bliver for tæt knyttet med selskabet efter mange år.

Alligevel har 8 ud af 18 formænd eller næstformænd i landets største pensionsselskaber passeret den grænse for anciennitet i 2015. Det gælder bl.a. prominente navne som DA-direktør Jørn Neergaard Larsen, der er næstformand i PFA, regionsrådsformand Bent Hansen, der er formand i PKA, HK-formand Kim Simonsen, der er næstformand i Sampension, og FOA-formand Dennis Kristensen, der er formand i Pensam.

En pensionsekspert revser bestyrelsesmedlemmerne for at klistre til taburetterne. Han finder det slående, at mange pensionsgeneraler er på kant med anbefalingerne om god ledelse. Også selvom anbefalingerne primært er møntet på børsnoterede selskaber.

»Det er en sygdom i sektoren. Mange sidder der kun pga. et historisk mandat, og når de så er kommet ind, bliver de siddende alt for længe. En del af dem ved intet om pension - det gælder også i de største af selskaberne som PFA og ATP,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og partner i pensionsmæglerselskabet AFPR.

Onsdag meddelte PFA's formand Svend Askær, der samtidig er formand for fagforbundet Lederne, at han trækker sig som PFA-formand i 2016. Det er en direkte konsekvens af, at han efter 17 år som formand selv mener, at han har nået sin udløbsdato.

»Der er nogle governance-regler, og selv om man ifølge reglerne ikke bare skal gå på slaget (efter 12 år, red.), så er det usædvanligt at sidde så lang tid på en formandspost. En formandspost er jo vigtig, og derfor har jeg fundet, at det var tiden nu,« siger Svend Askær.

Udmeldingen lægger pres på andre rutinerede folk i toppen af pensionsbestyrelserne. Det gælder bl.a. PFA's egen næstformand, Jørn Neergaard Larsen, der har været medlem af PFA's bestyrelse siden 1996 og formand siden 1999. Jørn Neergaard-Larsen har ikke ønsket at kommentere sit langvarige bestyrelsesarbejde i PFA.

Danske Regioners formand Bent Hansen runder i år 21 år som bestyrelsesformand i PKA's pensionsionskasser, men han afviser at følge Svend Askærs eksempel og trække sig tilbage.

»Vi har en tradition for, at der er et sammenfald mellem formanden for Danske Regioner og formanden i PKA. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, om den skal laves om, men jeg tror ikke, at det er en god idé, fordi man mister værdifuld indsigt,« siger Bent Hansen, der mener, at pensionskasserne har en så speciel opbygning, at de ikke kan sammenlignes med et børsnoteret selskab.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Niels Heering, partner og advokat i Gorrissen Federspiel, har beskæftiget sig med god selskabsledelse og tidligere skrevet en rapport om manglende bestyrelseskompetencer i pensionssektoren i samarbejde med den nuværende formand for Finanstilsynet, professor Mads Bryde Andersen.

Han ønsker ikke at forholde sig til konkrete selskaber og understreger, at der ikke er facitlister på området. Omvendt mener han, at bestyrelsesmedlemmer generelt bør overveje, hvornår de ikke længere kan se objektivt på tingene.

»Hvis du sidder 20 år som formand, kan der være en risiko for, at der ikke er så mange andre i bestyrelsen, der mener så meget. Simpelthen fordi formanden kender virksomheden næsten lige så godt som direktøren,« siger Niels Heering.

For nylig argumenterede Danske Banks formand Ole Andersen for et lignende synspunkt. I forbindelse med, at han blev udpeget som adjungeret professor på CBS's Center for Corporate Governance, sagde han til Finans, at man skal kunne fyre sig selv som bestyrelsesformand.

Det gjorde han selv i ISS efter otte år i bestyrelsen.

»I forhold til den strategiske udvikling er der grænser for, hvor meget nyt man kan bringe til bordet efter så mange år. Og der kommer heller ikke meget ny inspiration ind i relationen til ledelsen, når man sidder så længe,« lød analysen fra Ole Andersen.

I Lægernes Pensionskasse har man gjort op med det, der kan ligne taburetklæberi. Det fortæller bestyrelsesformand Linda Nielsen, der samtidig er professor på KU, hvor hun bl.a. underviser i selskabsledelse.

»Vi har et loft på ni år. Det er en vigtig og rigtig begrænsning, for uanset hvor god og dygtig man er, er det afgørende, at der kommer nye kræfter til,« siger Linda Nielsen.

Kim Simonsen, formand for HK Danmark og næstformand i Sampension, er iført den gule førertrøje, når det gælder om at have siddet i samme bestyrelse i flest antal år. Han er opmærksom på, at det kan være problematisk.

»Man bør spørge sig selv, om man er fedtet for meget ind i den daglige ledelse - især direktøren. For man skal være kritisk over for ledelsen, det er jeg helt enig i. For mit eget vedkommende betyder mine mange år i bestyrelsen, at jeg har oplevet flere direktører komme og gå, så på den måde er det ikke den samme person, jeg har skullet forholde mig til,« siger Kim Simonsen.

Ud over de allerede nævnte navne har følgende formænd og næstformænd siddet på posterne i 12 år eller mere: Jørgen Søndergaard, formand i ATP, Palle Nielsen, næstformand i Pensam, og Søren Thinggaard, næstformand i AP Pension.

Palle Nielsen og Søren Thinggaard afviser, at de har siddet for længe til at fortsætte. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jørgen Søndergaard og Dennis Kristensen.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.