Krisens pris: Overlevende banker har tabt 100 milliarder

Først syv år efter krisen ramte, er de helt store tab for alvor holdt op med at ramme den danske banksektor. Samtidig kan regningen for, hvor meget bankerne rent faktisk har tabt på deres nedskrivninger, dermed gøres op.

Og den er dyr læsning; 15 af de største overlevende banker fra kriseårene har alene på tabte udlån måttet afskrive lige over 100 mia. kr. ud af samlede nedskrivninger på lidt over 160 mia. kr.

»100 mia. i samlede, realiserede tab er mange penge, uanset hvilket størrelsesforhold man sætter det i. Det er selvfølgelig bankernes egen skyld, for det er dem, der har bevilget udlånene. Men det er stadig meget store tab.

Oven i kommer så regningen for bankpakkerne, hvor staten jo trods tabene på de døde banker har en pæn nettoindtægt. Og så er der også udlånstabene på de døde banker, som hører til i det samlede regnestykke,« siger professor Jesper Rangvid, CBS, der stod i spidsen for det såkaldte Rangvid-udvalgs gennemgang af krisen.

Datagennemgangen dækker netop ikke de banker, der gik ned uden at blive overtaget helt. Så mens Forstædernes Banks store tab slår igennem i Nykredit, tæller for eksempel hverken Roskilde Bank eller Amagerbankens tab med.

Samlet låner de 15 banker i dag omkring 2.100 mia. kr. ud, og med den målestok in mente er der interessante konklusioner at drage om finanskrisen, mener seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull:

»For de overlevende banker står det frem, at man egentlig har en acceptabel tabsbuffer. Bankerne har tabt over 100 mia. kr. i perioden, og mens det er et meget stort tal, så skal man også huske at det viser en enorm tabsabsorberingsevne. Det er selvfølgelig træls og utilfredsstillende for aktionærerne, men det er trods alt meget bedre end bankdøden,« siger Lars Krull.

Der er samtidig kun tale om rene tab på udlån og ikke den regning, bankerne har måttet betale for de løbende bankpakker. En regning, der ifølge bankhistoriker Per H. Hansen fra CBS har været værd at betale, da krisen ellers kunne have givet et helt andet og større tabstal. Historikerens egen forskning på bankkrisen fra 1920’erne viser nemlig langt højere nedskrivninger.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.