Forskere bag blødt krav i skarp udmelding: Bankerne mangler milliarder og atter milliarder
Tunge forskere i udvalg kritiseret for blødsødenhed skyder nu igen. Vi forsøgte at råbe vagt i gevær, for i virkeligheden betyder storbankernes uigennemskuelige måder at vurdere risiko på, at de slet ikke polstrede nok, lyder det nu.
Storbankerne herhjemme er, trods forsikringer om det modsatte, langt fra polstret godt nok. Alene Danske Bank kan mangle alt mellem 20 og 60 mia. kr.
Sådan lyder det nu fra to prominente forskere i fagtidsskriftet Finans/Invest, der udkommer onsdag.
Begge forskere var ellers med i et udvalg, der sidste efterår blev kritiseret for at lade bankerne slippe med et meget blødt krav for, hvor meget man må låne ud i forhold til egenkapitalen.
Men i virkeligheden forsøgte dele af det såkaldte Gearings-udvalg at påpege, at storbankerne har brugt elastik i metermål til at undgå at polstre sig tilstrækkeligt.
»Jeg havde håbet på, at vi skulle se på om bankerne var stærke nok. Det blev vi ikke bedt om. Vi skulle vurdere, om man kunne bruge en simpel tilgang til at sikre, at de var stærke nok, og kom hurtigt frem til, at det kunne man ikke – det rigtige er at se detaljeret på risiko. Problemet er så, at flere i gruppen er betænkelige ved den måde, bankerne i dag gør det på,« siger CBS-professor Ken L. Bechmann med henvisning til bankernes brug af såkaldte risikovægtede aktiver til at opgøre farerne ved deres udlånsbog.
Skulle man have brugt det simple krav til rent faktisk at sikre bankerne, vurderer Ken L. Bechmann, at et krav på omkring 6 pct. imod de 3, det endte med, havde været mere retvisende for bankers polstring, om end ikke for den mere sikre realkredit.
Til sammenligning havde et krav på bare 4 pct. sendt en regning på ca. 20 mia. kr. til Danske Bank.
Også udvalgets formand slår fast, at det krav man anbefalede, ikke just sikrer Danmark solide banker.
»For en risikabel bank er vores krav på 3 pct. slet ikke nok. Problemet er, at det rette krav netop bør afhænge af, hvor risikable bankerne er - og det blev vi ikke bedt om at se på,« siger Aarhus Universitet-professor Peter Løchte Jørgensen
Begge forskere peger i stedet på, at man må inddrage andre faktorer en bare en simpel måling af, hvor meget en bank låner ud i forhold til det, den har liggende på kistebunden - og foreslår de markedsbaserede mål som Aarhus Universitet-forsker Johannes Raaballe og Nationalbanken hver især har bragt på banen i løbet af foråret.
I bankernes brancheforening Finansrådet afviser man, at bankerne ikke skulle være polstrede nok:
»Der er nok nogle af udvalgets medlemmer, som generelt kunne tænke sig højere krav til bankerne. Det, mener vi, ville betyde vanskeligere adgang til finansiering i samfundet. Og så er kravene til bankerne altså vokset væsentligt siden krisen,« siger kontorchef Michael Friis, der repræsenterede Finansrådet i gruppen.
