Finanssektoren advarer: Så mange milliarder vil nye Basel-krav koste

Det kommer til at koste de store danske banker og realkreditselskaber svimlende 130 mia. kr., hvis den magtfulde Baselkomité får sine ønsker om nye kapitalkrav opfyldt.

Samtidig må danskerne vinke farvel til mellem 10.000 og 15.000 job, fordi bankerne vil vælte omkostningerne for den ekstra kapital over på kunderne i form af højere renter eller gebyrer. Det vil give færre investeringer, trække forbruget ned og koste arbejdspladser.

Det viser en beregning, som Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen har lavet i forbindelse med, at de i denne uge afgiver et fælles høringssvar til Baselkomitéens udspil.

»Vores beregning siger 130 mia. kr. for de store danske institutter. Det er et betydeligt beløb, og det vil give betydelige meromkostninger til danske låntagere,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Det er hans kollega fra Realkreditrådet enig i.

»Det viser, at det her er alvor. Hvis Baselkomitéens overvejelser bliver til virkelighed, kommer det til at koste danske boligejere og virksomheder dyrt. Og det er en helt urimelig regning, for vi har et sikkert finansielt system i Danmark,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Den danske finanssektor er fortørnet over, at Baselkomitéen vil stække de store banker og realkreditselskabers mulighed for at benytte såkaldte avancerede modeller til at beregne, hvor meget kapital de skal polstre sig med for at kunne modstå fremtidige tab.

De avancerede modeller tager højde for, hvordan tabene har været historisk. De tal bruges til at beregne det nødvendige kapitalkrav. Baselkomitéen vil indføre såkaldte gulve, som er standardregler for, hvor meget kapital en bank og et realkreditinstitut skal have i polstring. Det vil i praksis gå særligt hårdt ud over udlån med mindst risiko, fordi den type udlån i dag har de mest lempelige kapitalkrav. Det vil blandt andet sige udlån til boligejere.

»Vi mener, at kapitalkrav skal være risikobaserede. Hvis man laver gulve, kan det i sig selv påføre det finansielle system en større risiko. Det kan nemlig betyde, at institutterne skal holde mere kapital, hvilket vil anspore dem til at låne ud med en højere risiko, fordi det også giver en højere indtjening - som kan blive nødvendig for at honorere de høje kapitalkrav,« siger Karsten Beltoft.

Baselkomitéen ventes at offentliggøre sit endelige forslag til kapitalkrav sidst på året, hvorefter EU skal omsætte det til lovgivning.