Bankdirektør efter rekordregnskab: Der er ikke tale om en regulær udlånskrig - men vi nærmer os
Interview: John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank, har kursen lagt mod et rekordregnskab for 2017. Basisindtjeningen i årets første ni måneder er den bedste nogensinde.
Ringkjøbing Landbobank har i årets første ni måneder leveret endnu en indtjeningsrekord.
John Fisker, adm. direktør i den vestjyske bank, forklarer først og fremmest de gode takter med en solid tilgang af kunder, som ender med at blive så tilfredse, at de anbefaler bekendte i deres omgangskreds til at skifte, og dermed er der sat skub i en regulær vækstbølge.

