Nationalbanken varmer op til renteforhøjelse
Nationalbankens beslutning om at reducere foliorammerne skal ses som et signal om, at der varmes op til at renten på indskudsbeviser skal hæves, vurderer flere banker.
Kl. 17.30 onsdag fortalte Nationalbanken at man vil genoptage salget af statsobligationer fra oktober, og at det samtidig er besluttet at sænke de såkaldte foliorammer med virkning fra fredag.
Især det sidste er relevant for de danske banker. De har nemlig samlet set for tiden en betydelig overskudslikviditet i kroner, som de absolut helst vil have stående på Nationalbankens anfordringskonto, foliokontoen. Her er renten nemlig nul pct. De penge, som rækker ud over foliokontoen, bliver tvangskonverteret til indskudsbeviser, og her er renten på smertefulde minus 0,75 pct.
Nationalbanken valgte at trække renten på indskudsbeviser ned til minus 0,75 pct. for at afbøde et massivt opadgående pres på kronen fra 15. januar og et par måneder frem. Men for ikke at ramme de danske banker for hårdt, hævede man i flere omgange foliorammerne til i alt 174 mia. kr.
Foliorammerne sætter den enkelte banks grænse for, hvor mange penge man må have stående til nul pct. Minimum er 250 mio. kr., og ellers er det i udgangspunktet ca. 5 pct. af indlånet for den enkelte bank, dog lidt mere til de største banker.
Men nu reduceres foliorammerne til mere normale 63 mia. kr. Det betyder, at eksempelvis Danske Bank går fra en folioramme på 48,1 mia. kr. til knap 17 mia. kr., mens Spar Nord Bank går fra knap 8,8 mia. kr. til 1,5 mia. kr.
»Reduktionen af foliorammerne er et klart signal om, at situationen omkring kronen og valutareserven er ved at blive normaliseret. Vi har på det seneste set et betydeligt fald i valutareserven. Derfor er det min vurdering, at næste træk bliver at Nationalbanken hæver renten på indskudsbeviser, og det kan i princippet ske allerede fredag,« siger cheføkonom Kai Lindberg fra Lån og Spar Bank.
En lignende vurdering kommer fra Jyske Banks Head of Trading, Morten Byrdal.
»Generelt overrasker det os ikke, at der kommer en tilpasning fra Nationalbanken. Og så må vi sige, at når man fra Nationalbankens side vælger at gå ud og sænke foliorammen først, ligger der også et signal om, at der vil komme en rentestigning på et tidspunkt, og nu går spekulationerne på, hvornår den kommer, siger han og fortsætter:
»Det kunne for så vidt allerede ske i eftermiddag (torsdag, red.), det er ikke til at vide, men nu går spekulationerne i hvert fald.«
Kai Lindberg forklarer, at der er en tæt forbindelse mellem valutareserven og bankernes nettostilling over for Nationalbanken. Når valutareserven stiger, og Nationalbanken ”trykker” kroner, som sælges for at forhindre en styrkelse af kronen, forplanter det sig som kronelikviditet i bankerne.
Omvendt påvirkes bankernes nettostilling over for Nationalbanken negativt, når valutareserven falder.
Ifølge Kai Lindbergs estimater er valutareserven siden det ubetingede rekordniveau i marts på 737,2 mia. kr. formentlig pr. i mandags faldet med ca. 210 mia. kr., heraf formentlig 25 mia. kr. alene i mandags.
»Vores vurdering er, at bankernes nettostilling over for Nationalbanken nu er faldet så meget, at de største banker kan holde deres kronelikviditet inden for deres folioramme. Dermed forsvinder effekten af den negative rente på indskudsbeviser, så i den situation er det naturligt, at Nationalbanken vælger at reducere foliorammerne, da de ellers ville miste et vigtigt pengepolitisk værktøj,« siger Kai Lindberg.
