»Det er tåbeligt at forholde sig til kunst på den måde«
Filmfestival: Ingen skal foreslå brødrene Ethan og Joel Coen, hvad de skal beskæftige sig med i deres film. Det slog amerikanerne fast, da JP’s udsendte mødte dem i Berlin.
BERLIN — Joel Coen, den høje og langhårede af brødrene, ankommer med en avis i spænd under armhulen, og han ligner også en, der hellere vil læse end at tale med 10 fremmede journalister i et trangt og tungtmøbleret hotelværelse.
Men nu er han her i rummet på Hotel de Rome – og som altid i arbejdssammenhæng flankeret af sin bror. Da vi er færdige 20 minutter…

