Global

USA: Olielagre faldt mere end ventet i sidste uge

De amerikanske råolielagre faldt med 3,5 mio. tønder i den forgangne uge, viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium onsdag eftermiddag.

Det var mere end det, økonomerne havde ventet, da de ifølge Bloomberg havde regnet med et fald på 1,6 mio. tønder.

For lagrene af benzin var der tale om en stigning på 4 mio. tønder. Her var der ventet et minus på 0,75 mio. tønder.

De amerikanske lagre af destillater steg med 1,5 mio. tønder mod et ventet løft på 0,65 mio. tønder.

Onsdag eftermiddag falder prisen på en tønde WTI-olie med 41 cent til 58,92 dollar, mens prisen for en tønde Brent-olie falder med 36 cent til 62,38 dollar.

BRANCHENYT
Læs også