USA's militær: Iran kontrollerer ikke Hormuzstrædet
Iran meddelte lørdag, at Hormuzstrædet lukker igen efter Israels angreb mod Libanon. Det afviser USA.
USA’s militær afviser Irans påstand om, at Hormuzstrædet er lukket igen.
Det siger en talsmand for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, til nyhedsbureauet Reuters.
Den vigtige transportvej er åben, og USA’s styrker holder nøje øje med udviklingen, lyder det.
- Iran kontrollerer ikke Hormuzstrædet, siger talsmanden, flådekaptajn Tim Hawkins.

