Aktier

Aktierne sænket af vækstbekymring og handelsnervøsitet

De amerikanske aktier faldt torsdag over en bred kam med minusser til alle tre toneangivende indeks. Fornyet bekymring omkring den globale vækst og skuffende nyt fra handelsdialogen mellem USA og Kina var baggrunden for udviklingen.

Artiklens øverste billede
Foto: Mark Lennihan/AP

Det brede S&P 500-indeks faldt 0,9 pct., mens Dow Jones-indekset mistede det samme. Teknologitunge Nasdaq gik samtidig tilbage med 1,2 pct.

Fra Europa kom torsdag dårligt nyt om økonomien. EU-kommissionen sænkede sit skøn for væksten i eurozonen i 2019 fra 1,9 til 1,3 pct. - på grund af vækstopbremsningen i Kina og usikkerheden omkring brexit.

På handelsfronten fortalte USA's præsident Donald Trumps vigtigste økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, i et interview med Fox Business News, at der er "betydelig" afstand i forhandlingerne mellem Kina og USA. Trump selv lod samtidig forstå, at der ikke vil være et topmøde med ham og Kinas præsident Xi Jinping, inden den igangværende handelsvåbenhvile udløber.

- Det bliver en svært på vej ind i marts, for der er en del usikkerhed. Jeg er fremadrettet mere bekymret for, at indtjeningerne ikke er robuste, og at det vil få markedet til at falde, sagde Mark Esposito, direktør i Esposito Securities, til The Wall Street Journal.

Blandt sektorerne var det kun defensive forsyning og fast ejendom, som vandt frem med plusser på 1,3 og 0,8 pct.

Olieprisen faldt med 2,5 pct., også på grund af vækstbekymringerne og handelsnyt, og det sendte energiaktierne i minus med 2,1 pct., mens den vigtige it-sektor, som udgør cirka 20 pct. af S&P 500-indekset, gik tilbage med 1,4 pct.

Blandt de helt store aktienavne var der også rødt over hele linjen. Apple trak mest i minus med et fald på 1,9 pct., mens Amazon mistede 1,6 pct. Microsoft gik også tilbage med 0,7 pct. Ligesom Facebook og Googles moderselskab, Alphabet, mistede henholdsvis 2,4 og 1,5 pct.

I finanssektoren mistede Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway, desuden 2,1 pct., JPMorgan Chase faldt 1,3 pct., og Bank of America gik tilbage med 1,7 pct.

I finansgruppen var der dog en enkelt større vinder, og det var Suntrust, som steg 10,2 pct., efter meldingen om en fusion med BB&T, hvilket vil skabe den sjettestørste bank i USA til en værdi af 66 mia. dollar. Aktien i BB&T vandt samtidig frem med 4,0 pct.

Regnskabssæsonen rullede videre torsdag. Et fokuspunkterne var nyt fra Twitter, som med sin salgsprognose for første kvartal i intervallet 715 til 775 mio. dollar mod ventede 766 mio. dollar, ifølge Bloomberg News, skuffede markedet.

Meldingen blev suppleret med oplysningen om, at det sociale medie oplevede et fald i de månedlige aktive brugere i sidste års slutkvartal, og så hjalp det ikke, at perioden faktisk på top og bund var bedre end ventet. Aktien faldt 9,8 pct.

Tobaksgigant Philip Morris overraskede derimod positivt med sine tal for fjerde kvartal. Koncernens bundlinje var bedre end ventet og med 1,25 dollar per aktie endda over selv den mest optimistiske analytikers bud. Philip Morris, der blandt andet ejer Marlboro-mærket, blev belønnet med en kursstigning på 1,6 pct.

Det store amerikanske forsikringsselskab Metlife faldt dog 3,7 pct. Et bedre end ventet resultat i fjerde kvartal kunne stort set forklares i sin helhed af skattelettelser i USA, og underliggende oplevede selskabet en tilbagegang i præmieindtægterne på hjemmemarkedet.

I S&P var både top og bund også defineret af regnskabstal. På plussiden var tøjkoncernen Hanesbrands, som steg med 20,2 pct., ligesom restaurantkæden Chipotle vandt 11,4 pct. Begge på grund af bedre end ventede regnskaber. I bunden lå Tapestry og Alliance Data, som faldt henholdsvis 14,8 og 9,8 pct.

Endelig sank højttalerproducenten Sonos, der konkurrer med Bang & Olufsen, med 11,7 pct. Bedre end ventede tal for første kvartal var ikke nok, efter selskabet på otte plusdage i træk forinden var steget med 21 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.