Aktier

Europa/middag: Finansaktier til bunds efter suspenderede udbytter

De europæiske aktiemarkeder begynder andet kvartal med en solid overvægt af røde tal, hvor finansaktierne fortsætter nedturen, efter at en række britiske storbanker har suspenderet deres udbytter, samt efter øgede bekymringer for de negative effekter af coronavirusudbruddet.

- Optimismen, som vi så, er forsat meget, meget tidlig, og det er alt for tidligt at kalde et vendepunkt i denne krise. I Europa ser vi forsigtige tegn på, at inddæmningsforanstaltningerne kan have en indvirkning, men tingene i USA fortsætter med at udvikle sig ganske hurtigt. Investorerne svinger mellem de to, og det dominerer markederne i øjeblikket, siger Bert Colijn, der er seniorøkonom hos ING, til Reuters.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger med et fald på 2,7 pct. Det tyske DAX-indeks taber 3,0 pct., og det britiske FTSE-indeks falder med 3,4 pct.

Finansaktierne klarer sig med et fald på 4,0 pct. dårligst blandt de 11 sektorer i Stoxx 600-indekset, hvor britiske HSBC bliver sendt ned med 8,5 pct., Lloyds taber 5,7 pct. og spanske Santander ligger med et fald på 3,6 pct., efter at bankerne har suspenderet deres udbyttebetalinger for at styrke polstringen.

Med onsdagens fald er finansaktierne tæt på lavpunktet fra sidste uge, efter at den seneste uges optur var drevet af finans- og pengepolitisk stimulus fra hele verden.

UBS og Credit Suisse falder med henholdsvis 3,4 pct. og 4,1 pct., efter at den schweiziske finansmyndighed Finma har øget presset på de to schweiziske storbanker for at overveje deres udbytteforslag.

Olieselskaberne bliver onsdag sendt lidt retur efter tirsdagens kursfest, og efter at WTI-oliepriserne bliver presset lidt tilbage. En stigning i de amerikanske olielagre samt interne uenigheder i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, skaber frygt for et overforsynet oliemarked.

Coronaudbruddet har sendt oliepriserne mod det laveste niveau siden 2002, og i marts faldt oliepriserne ifølge Reuters med tæt på 70 pct.

Den franske oliekoncern Total taber 3,0 pct., og den pressede britiske oliekoncern Tullow Oil taber 5,6 pct.

Generelt er der modvind til råvareselskaberne, hvor minegiganten BHP sendes ned med 3,5 pct., og Anglo American presset tilbage med 7 pct.

Mineselskaberne er blandt andet ramt af fald til kobberprisen, der taber godt 2 pct., efter bekymringer for at coronaviruspandemien kan tvinge den globale økonomi ud i en dyb recession.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.