Aktier

Onsdagens aktier: Sundhedsaktier reducerede C25-nedtur

Det danske C25 leverede sidst på onsdagen en slutspurt, der reducerede nedturen i eliteindekset til 0,5 pct. til 1120,47 mod et fald midt på dagen på 2,3 pct.

De defensive sundhedsaktier var sidst på dagen med til at trække indekset mod nul.

Det danske eliteindeks klarede sig onsdag dermed betydeligt bedre end resten af Europa, hvor det tyske DAX-indeks ved dansk lukketid lå til et fald på 3,5 pct.

- Udviklingen i USA omkring coronavirusset bekymrer. Præsident Donald Trump sagde i går, at man skal forberede sig på et par grimme uger, og det er det, markedet frygter, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

FINANSAKTIERNE VAR UNDER PRES

De danske bankaktier var onsdag presset tilbage, ligesom det også var tilfældet i Europa, hvor flere store banker har suspenderet deres udbytter efter pres fra myndighederne.

Jyske Bank smed 5,5 pct. til 160,10 kr., og Danske Bank lukkede med et fald på 3,8 pct. i 74,02 kr.

NORDEA DROPPER UDBYTTET EFTER ECB-ANBEFALING

Nordea kunne tirsdag aften fortælle, at de oprindelige planer om udbytte for 2019 droppes efter en anbefaling fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Aktien faldt onsdag med 2,2 pct. til 37,23 kr.

Bankens ledelse foreslår i stedet, at generalforsamlingen godkender muligheden for udbetaling efter 1. oktober 2020, hvis det ellers til den tid stemmer overens med holdningen hos ECB.

ECB anbefalede fredag, at banker i euroregionen indstiller udbytter og aktietilbagekøb indtil 1. oktober.

De defensive aktier klarede sig onsdag bedst, hvor Coloplast-aktien endte 2,7 pct. højere i 1013,50 kr., og Novo Nordisk-aktien endte 1,4 pct. højere i 414,90 kr.

Tirsdag aften offentliggjorde Novo Nordisk nye resultater af et fase 3-studie med fedmemidlet Saxenda, der viste, at midlet forbedrer BMI-tallet og reducerer kropsvægten hos unge med fedme.

Vestas-aktien tabte onsdag 1,7 pct. til 543,40 kr.

Tirsdag modtog selskabet en række ordrer, hvilket ofte sker ved udgangen af et kvartal, og for første kvartal endte ordreindgangen på samlet 2064 megawatt (MW).

Det er 7 pct. lavere end samme kvartal året før, men det kan tilskrives udviklingen i USA.

- Det er positivt og meget på linje med vores forventninger, lyder vurderingen fra Martin Munk.

HØREAPPARATSELSKABER TIL BUNDS

De to høreapparatselskaber GN og Demant endte i den tunge ende af C25-indekset, hvor de faldt med henholdsvis 3,6 pct. til 293 kr. og 1,1 pct. til 149 kr.

JPMorgan sænkede anbefalingen af GN til "neutral" fra "overvægt" og kursmålet til 324 kr. fra 428 kr. Handelsbanken gentog anbefalingen "køb", men har nu et kursmål på 340 kr. mod før 425 kr.

Handelsbanken har også kigget på Demant, hvor anbefalingen er sænket til "sælg" fra "hold", mens der er skåret 100 kr. af kursmålet, så det nu er på 145 kr.

MÆRSK FIK SKÅRET KURSMÅL MED 28 PCT.

En stribe andre danske eliteaktier fik også nyt fra analysefronten - blandt andet Novozymes, der blev sænket til "sælg" fra "køb" hos Goldman Sachs, der også sænkede kursmålet til 300 kr. fra 400 kr.

Exane BNP Paribas skar også kursmålet for aktien til 315 kr. fra 360 kr. Anbefalingen af aktien, der steg 0,3 pct. til 310,10 kr., er stadig "neutral".

Mainfirst sænkede sit kursmål for A.P. Møller-Mærsk til 7500 kr. fra 10.400 kr., mens anbefalingen fastholdes på køb. B-aktien handledes da også onsdag i 6008 kr. efter et kursfald på 1,4 pct.

ABG Sundal Collier sænkede sit kursmål for Simcorp, der onsdag faldt 3,8 pct. til 549,50 kr. Kursmålet er sænket til 525 kr. fra 565 kr., men anbefalingen blev fastholdt på "sælg".

Royal Unibrew fik onsdag skåret sit kursmålet til 520 kr. fra 560 kr. af finanshuset Deutsche Bank, der gentog anbefalingen "hold". Unibrew-aktien endte onsdag med et minus på 4,5 pct. i 468,10 kr., hvilket kom efter tirsdagens stigning på 5,7 pct.

Chr. Hansen-aktien steg 0,3 pct. til 510,20 kr., til trods for at Danske Bank har løftet sit kursmålet til 592 kr. fra 557 kr. Der anbefales stadig "køb" af aktien.

BIOPORTO I SAMARBEJDE OM HURTIG COVID-19-TEST

Bioporto samarbejder med Sydansk Universitet om en Covid-19-test, som på mindre end ti minutter - og på et tidligt stadie - skal kunne slå fast, om man er smittet med Covid-19.

Det oplyste biotekselskabet onsdag eftermiddag.

Bioporto-aktien steg 15,9 pct. til 2,28 kr.

G4S-aktien steg endvidere 2 pct. til 8,04 kr., til trods for at Credit Suisse skar sit kursmål for aktien betydeligt til 9,24 kr. fra 19,14 kr., mens anbefalingen blev sænket til "neutral" fra "outperform".

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.