Aktier

Markedsoversigt: Tunge eliteaktier trak ned på god dag for Drilling

A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg trak ned i det danske eliteindeks torsdag, hvor især Maersk Drilling uden for C25 omvendt kunne glæde sig over stor fremgang.

C25-indekset sluttede 0,6 lavere i 1114,05, efter at den negative stemning i første omgang blev forstærket efter offentliggørelsen af antallet af nytilmeldte ledige i USA, hvor 6.648.000 meldte sig ledige i sidste uge.

Sværvægteren Novo Nordisk trak også ned med et fald på 1,6 pct. til 408,35 kr. efter nogle ellers gode dage for aktien, men det var transport- og logistikkoncernen Mærsk, der sluttede nederst i indekset. B-aktien faldt 3,4 pct. til 5806 kr., og dermed er aktien gået næsten 40 pct. tilbage siden årets start.

Carlsberg-aktien endte 1,9 pct. lavere i 751 kr., efter et bryggerikoncernen som flertallet af de danske C25-selskaber suspenderede sine forventninger til 2020 grundet den usikkerhed, som udbruddet af coronavirus har skabt.

I toppen sluttede forsikringsaktierne Topdanmark og Tryg med stigninger på henholdsvis 4,1 pct. til 285 kr. og 2,9 pct. til 171,90 kr., på trods af at britiske Barclays sænkede kursmålet for aktierne.

For Tryg er kursmålet sænket til 215 kr. fra 233 kr., men anbefalingen er dog fortsat "overvægt". Kursmålet for Topdanmark-aktien blev samtidig skåret til 282 kr. fra 347 kr., mens anbefalingen her fortsat er "ligevægt".

Der var også positivt spot på Maersk Drilling, som torsdag holdt generalforsamling og på børsen steg 21,3 pct. til 161,50 kr. Aktien blev støttet af en markant stigning i olieprisen på 22,3 pct. til 30,25 dollar for en tønde brent. Siden børsnoteringen er aktien faldet mere end 70 pct.

Nye tårnhøje ledighedstal fra USA satte ikke helt en kæp i hjulet for rentestigningerne på det danske obligationsmarked torsdag.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation sluttede med en rente på minus 0,21 pct., hvilket er 3 basispoint højere end ved børslukning onsdag. Kort før middagstid var renten helt oppe i minus 0,17 pct.

Rentestigningen var også på linje med udviklingen på tværs af Europa, hvor renten på ledende statspapirer med tilsvarende løbetid steg 3 basispoint i Tyskland og omkring 4 basispoint i Frankrig.

Torsdag eftermiddag viste en ny opgørelse, at antallet af amerikanere, der i sidste uge meldte sig ledige for første gang, nåede svimlende 6,6 mio. i sidste uge. Ugen før lød tallet på 3,3 mio. nytilmeldte ledige.

"Der er altså samlet set 10 millioner amerikanere, der har søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse de seneste to uger, hvilket er uden historisk sidestykke," skriver Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Senioranalytikerne ser også en risiko for, at den markante stigning i ledigheden sætter gang i en negativ spiral, hvor høj ledighed betyder lavere forbrug - også efter coronakrisen - og dermed behov for endnu færre ansatte og dermed endnu lavere forbrug.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.