Aktier

Europa/lukning: Olieselskaber var frontløbere i lysegrønt aktiemarked

Den forsigtige fremgang blev fastholdt på tværs af de store aktiemarkeder i Europa torsdag, hvor stemningen kortvarigt blev dæmpet af tårnhøje arbejdsløshedstal fra USA.

De ledende indeks i Frankrig, Storbritannien og Tyskland steg mellem 0,3 og 0,5 pct. Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,3 pct. Olie- og gasselskaberne var frontløberne. Sektoren vandt 5,4 pct. og var dermed den suverænt mest stigende i indekset.

Et prishop på olie var med til at sende olieselskabet Lundin Petroleum op med 15,6 pct., og olieserviceselskabet Saipem steg 9,2 pct. Samtidig endte den hollandske oliekæmpe Shell 9 pct. højere, ligesom norske Aker BP vandt 9,3 pt.

Store olieprisstigninger prægede hele handelsdagen, og prisen bankede for alvor i vejret ud på eftermiddagen efter udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Han forventer ifølge Bloomberg News, at Rusland og Saudi-Arabien vil sænke produktionen med i alt omkring 10 mio. tønder.

Prisen på en tønde Brent-olie steg ved børslukketid i Europa med 19,1 pct. til 29,47 dollar.

I den røde ende af det fælleseuropæiske indeks endte det amerikanske krydstogtselskab Carnival, der også er noteret i London, og ligeledes britisk-noterede Hays.

Carnival har måttet reducere sit aktiesalg og forsøger nu blot at rejse 500 mio. dollar i nye aktier mod en tidligere ambition om at rejse 1,25 mia. dollar. Det sendte aktien ned med 22,3 pct.

Aktien i rekrutteringsbureauet Hays faldt 13,4 pct., efter at selskabet torsdag fortalte, at der skal udstedes nye aktier for 200 mio. pund. Det sker, efter at udbruddet af coronavirus har skabt trænge tider for briterne, der har oplevet et stort fald i antallet af klienter og kandidater.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.