Aktier

Fredagens aktier: Ambu og Coloplast førte C25 til plus

De defensive aktier styrede det danske eliteindeks i sikker havn fredag, hvor Ambu stod for C25-indeksets absolutte største stigning med et plus på 8,2 pct. til 178,20 kr.

Samlet set endte indekset 1,4 pct. højere til 1129,29, selv om et flertal af eliteaktierne - 13 ud af 25 - faktisk lukkede i minus, og der var også generelle fald i det øvrige Europa.

Ambu oplyste torsdag aften, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt engangscystoskoppet Ascope Cysto til salg i USA.

Engangsskoper reducerer risikoen for infektion med virus eller bakterier fra patienter, hvis genanvendelige skoper ikke renses og desinficeres tilstrækkeligt, ligesom det kan spare tid og omkostninger.

Og godkendelsen nød Ambu altså godt af fredag.

- Ambu trækker godt op efter godkendelsen, og Novo Nordisk, som vægter meget i indekset, stiger også pænt. Vi har i øjeblikket et billede af, at vi har nogle stærke defensive selskaber, som klarer sig rigtig godt, og derfor klarer vi os også bedre end resten af Europa, forklarer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Novo Nordisk endte fredag 2,2 pct. højere i 417,30 kr., mens Coloplast for anden gang i denne uge satte lukkerekord efter en stigning på 4,5 pct. til 1039,50 kr.

I bunden af indekset endte selskaberne ISS og Demant.

Det til trods for at ISS kunne fortælle, at der nu begynder at ske en genstart i Kina, efter at dele af landet har været lukket ned på grund af udbruddet af coronavirus.

ISS faldt 4,3 pct. til 88,02 kr.

Demant-aktien dalede med 5,9 pct. til 138,75 kr. uden umiddelbart bagvedliggende nyt.

Nyt var der til gengæld om Demants C25-fælle, GN, som endte 0,3 pct. højere til 290,30 kr.

Fredag morgen suspenderede GN sit aktietilbagekøb og forventningerne til 2020 på grund af den usikkerhed, som udbruddet af coronavirus har skabt.

Derudover kom selskabet med foreløbige regnskabstal for årets første kvartal, hvor omsætningen ventes at være steget til omkring 2950 mio. kr. fra 2840 mio. kr. samme kvartal sidste år.

Det er trukket af udviklingen i GN Audio, hvor den organiske vækst har været 22 pct. oven på en voksende efterspørgsel på grund af stigende hjemmearbejde, mens udviklingen i GN Hearing har været negativ med 15 pct.

Udviklingen for Hearing-delen ventes mere negativ i andet kvartal.

- GN er selvfølgelig ramt, men selskabet nyder godt af, at så mange arbejder hjemmefra og har købt headsets, så der har faktisk været en god udvikling på den front - så der er lidt lettelse over, at det trods alt ikke var værre, vurderer Martin Munk.

Carlsberg fulgte med de defensive aktier op fredag, hvor selskabet ligesom ISS kunne meddele, at der sker en genstart i Kina efter virusudbruddet.

Særligt er genåbningen af industriprovinsen Chongqing, hvor Carlsberg har sit største bryggeri, positivt for bryggeriet.

Bryggeriaktien gik på weekend med en stigning på 4,5 pct. til 785 kr.

Luftfartsselskabet SAS meddelte fredag eftermiddag, at det er tvunget til at reducere yderligere i flykapaciteten på grund af reduceret efterspørgsel og nye anbefalinger og forskrifter fra myndighederne.

Det indebærer, at SAS fra og med mandag den 6. april kun opretholder vigtig infrastruktur til fire destinationer i Sverige fra Arlanda til Umeå, Kiruna, Luleå og Visby.

SAS-aktien faldt 1,3 pct. til 6 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.