Aktier

Markedsoversigt: Fald i C25 og lille renteplus

Flere af de tungere aktier som Mærsk, Vestas og Danske Bank trykkede onsdag det danske marked nedad, så handlerne kunne gå på påskeferie med røde tal på skærmene.

C25-indekset bakkede med 0,7 pct. til 1151,31 efter tre børsdage på stribe med fremgang inden da.

Mærsk-aktierne var trykket af en igen sløjere stemning omkring coronavirus-pandemien, hvor både Frankrig og Spanien igen tirsdag registrerede stigninger i dødstallet.

For Danske Bank og Vestas trak analysenyt ned, ligesom Vestas-aktien også var udsat for teknisk pres som følge af en forestående udbyttebetaling.

For Vestas, som bakkede med 2,3 pct. til 580,40 kr., trak det ned, at Handelsbanken sænkede anbefalingen af vindmølleaktien med to hak til "sælg" fra "køb".

En god del af forklaringen på onsdagens kursfald skulle da findes i, at vindmølleproducenten trods suspenderede forventninger holder fast i sin udbyttebetaling.

Onsdag fragik retten til et udbytte på 7,93 kr. aktien, som omregnet til kroner faldt med 13,40 kr.

Med i bunden var Danske Bank, der dykkede med 2,5 pct. til 74,06 kr.

Her gjorde et par sænkede kursmål sig blandt andet gældende, idet Deutsche Bank har sænket til 90 kr. fra 113 kr., og Kepler Cheuvreux har skruet ned til 90 kr. fra 96 kr.

Novozymes endte helt i bunden med et fald på 3,9 pct. til 310 kr.

Det skete, efter at enzymselskabet tirsdag steg pænt oven på præsentationen af foreløbige resultater for første kvartal.

Øverst endte Demant, som gik 1,1 pct. frem til 151,40 kr.

Nordea fik løftet sin anbefaling til "neutral" fra "underperform" hos italienske Mediobanca, men aktien faldt alligevel 0,7 pct. til 38,41 kr.

På obligationsmarkedet endte de danske statsrenter en spids højere i onsdagens handel.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme endte onsdag i minus 0,10 pct. sammenlignet med minus 0,11 pct. tirsdag.

Renten startede ellers i omtrent minus 0,15 pct.

Ligesom de foregående dage i denne uge var der ikke meget inspiration at hente på nøgletalsfronten, hvor højdepunkterne onsdag var et par japanske nøgletal og en opgørelse af handels- og betalingsbalancen herhjemme.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster faldt i februar til 16,4 mia. kr. fra 18,4 mia. kr. måneden før, mens handelsbalancen eksklusive skibe blev opgjort til et plus på 10,5 mia. kr. mod 10,9 mia. kr. måneden før.

Onsdag aften kan der dog vente spændende information for investorerne, når referatet af det seneste rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, offentliggøres.

Her kan man få et nærmere indblik i, hvad topfolkene i centralbanken diskuterer i en usikker og nervøs tid.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.