Aktier

Aktier/middag: Chr. Hansen skaber lettelse og sender C25 i grønt

Chr. Hansen Holding trækker de danske aktier i grønt torsdag formiddag, efter at ingredienskoncernen har aflagt et regnskab for andet kvartal 2019/20, der ifølge Alm. Brand Markets har sendt selskabet tilbage som "sikker havn" for investorerne.

Pæne takter over hele linjen og minimalt med forstyrrelser grundet coronavirusudbruddet får investorerne til at drage et lettelsens suk og sende Chr. Hansen-aktien op med 8,6 pct. til 573,40 kr.

Dermed er aktien en god del af forklaringen på, at C25-indekset samlet set løftes med 1,1 pct. til 1178,54.

- Jeg tror, at der var en smule frygt for nedjustering. Den er ikke kommet, og Chr. Hansen har en forretning, der klarer sig relativt godt igennem coronakrisen. Selv om de langsigtede forventninger er trukket, er der ingen nedjusteringer i det her regnskabsår, og det tolker jeg som positivt, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

- Det er også nogle pæne tal, men aktien stiger nok lidt mere, end jeg havde forestillet mig. Det virker som en søgen fra investorerne mod nogle af de aktier, der ikke er ramt så meget af det her, fortsætter han.

Chr. Hansen leverede i sit andet kvartal en omsætning på 294,7 mio. euro - helt som ventet blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

Det blev omsat til et driftsoverskud (EBIT) før særlige poster på 83,2 mio. euro mod ventet 82 mio. euro. Driftsmarginen var dermed 28,2 pct. mod ventet 27,7 pct.

Forventningerne til både den organiske vækst og indtjeningsmarginen for hele året er fastholdt.

Og det understreger den stabilitet, som Chr. Hansen står for, lyder det fra Alm. Brand Markets.

- Det viser, at selv i en verden, der er gået i stå, kan Chr. Hansen bevise, at det er noget af det mest solide, vi kan finde på aktiemarkedet. Det er topkvalitet og sikker havn, siger chefanalytiker Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

I den modsatte grøft trækker servicekoncernen ISS ellers nedad igen for anden handelsdag på stribe, efter at aktien tog sig et stort hop i den forkortede uge inden påske.

- ISS har været igennem en grim periode. Det ser ud til at være sektorbaseret, hvis man også kigger mod nogle af peer-selskaberne, som heller ikke er i kridthuset lige nu, forklarer Martin Munk fra Jyske Bank.

ISS-aktien falder - uden større selskabsspecifikke nyheder som forklaring - med 6 pct. til 94,30 kr. Onsdag bakkede aktien 3,7 pct.

Blandt de nederste aktier i C25-regi er også bryggeriet Carlsberg, selv om aktien stiger med 0,4 pct. til 816,20 kr.

Her har svenske Handelsbanken sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb", og kursmålet er ved samme lejlighed skruer ned til 850 kr. fra 900 kr.

FLSmidth har i øvrigt fået sænket sit kursmål hos Credit Suisse til 140 kr. fra 207 kr. Anbefalingen er "underperform", viser data fra Bloomberg News.

FLS-aktien stiger med 0,5 pct. til 153,95 kr.

Blandt sidepapirerne har Sydbank fået reduceret sit kursmål til 135 kr. fra 145 kr. efter onsdagens foreløbige regnskabstal for første kvartal.

Aktien falder med 1,9 pct. til 90,40 kr. efter et dyk på 0,3 pct. onsdag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.