Aktier

Aktier/åbning: Rockwool og DSV stryger mod toppen i grønt eliteindeks

Cykliske aktier som Rockwool, Vestas, DSV og FLSmidth sendes helt til tops i det danske eliteindeks fredag morgen, hvor næsten samtlige aktier i indekset starter ugens sidste handelsdag med fremgang.

Dermed fortsætter de grønne takter på det danske aktiemarked fredag, hvor C25-indekset stiger 1,8 pct. til 1199,39 kort efter handelsdag. Fremgangen følger efter torsdagens indeksplus på 1,2 pct.

Den optimistiske stemning på de finansielle markeder fredag morgen skyldes især et håb om nye behandlingsmuligheder af Covid-19 og nyt fra Det Hvide Hus om planen for en genåbning af den amerikanske økonomi.

Fredag morgen byder ikke på de helt store selskabsspecifikke nyheder fra de danske selskaber, men kursmålsændringer er der til gengæld en stribe af.

Transport- og logistikselskabet DSV Panalpina belønnes med en kursgevinst på 3,5 pct. til 652,20 kr. ved børsåbningen fredag.

Selskabet har fået sat det langsigtede kursmål op af Deutsche Bank til nu 770 kr. fra 680 kr. Anbefalingen er fortsat "køb".

Transportaktien er dog fortsat dykket omkring 15 pct. siden nytår.

Isoleringskoncernen Rockwool er også med i den gode ende af indekset fredag morgen, hvor aktien hopper 3,4 pct. til 1325 kr. på trods af manglen på selskabsspecifikt nyt.

Rockwool får selskab af en række andre cykliske aktier som Vestas, der stiger 3,4 pct. til 589,20 kr., og FLSmidth, der starter handelsdagen 3,2 pct. højere i 153,40 kr.

FLSmidth har fået barberet kursmålet af Handelsbanken til 160 kr. fra 275 kr. Anbefalingen er fortsat "hold", skriver Bloomberg News.

ISS får også en god start på dagen med en stigning på 4,2 pct. til 97,50 kr.

Cykliske A.P. Møller-Mærsk kan ikke helt følge med, men B-aktien stiger alligevel 3 pct. til 6470 kr., på trods af at transport- og logistikkoncernen har fået skåret 20 pct. af kursmålet af Deutsche Bank.

Det lyder nu på 7200 kr. mod tidligere 9000 kr., og finanshuset gentager sin "hold"-anbefaling, fremgår det af Bloomberg News.

Coronavirusudbruddet og effekten på den globale økonomi har ramt transport- og logistikkoncernens aktie hårdt de seneste mange uger. Siden årets start er Mærsks B-aktie bakket næsten 33 pct.

Danske Bank har fået skåret kursmålet med 20 pct. til 100 kr. fra 125 kr. af DNB Markets

Anbefalingen af aktien er fortsat "køb", og det nye kursmål indikerer da også et potentiale på 43 pct. i forhold til lukkekursen torsdag i 69,72 kr. Fredag stiger aktien 3,9 pct. til 72,44 kr.

Høreapparatkoncernen Demant har ligeledes fået sænket sit kursmål markant af amerikanske JPMorgan til 145,80 kr. fra 224 kr. Finanshuset gentager anbefalingen "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Goldman Sachs har en salgsanbefaling for Demant, og finanshuset har nu skåret kursmålet til 117 kr. fra 150 kr.

Demant-aktien starter dagen med et fald på 0,3 pct. til 165 kr. og får i bunden af indekset selskab af branchefællen GN, der stiger 0,4 pct. til 324,20 kr.

GN har omvendt fået løftet kursmålet til 361 kr. fra 310 kr. af ABG Sundal Collier, der fastholder købsanbefalingen for aktien.

Goldman Sachs har samtidig sænket anbefalingen for GN-aktien til "neutral" fra "køb", og kursmålet er blevet sat ned til 279 kr. fra 350 kr.

Medicokoncernen Coloplast kommer heller ikke godt fra start, da aktien stiger bare 0,4 pct. til 1073,25 kr.

Det sker, på trods af at selskabet har fået skruet op for kursmålet hos amerikanske Goldman Sachs til 830 kr. mod tidligere 685 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral".

Ingredienskoncernen Chr. Hansen får også flere kursmålsjusteringer med på vejen efter torsdagens opløftende regnskab, hvor den organiske salgsvækst, driftsindtjeningen og driftsmarginalen overraskede positivt.

Selskabet har siden fået løftet kursmålet til 650 kr. fra 575 kr. af Handelsbanken, ligesom tyske Berenberg har hævet kursmålet til 550 kr. fra 450 kr. Anbefalingerne er henholdsvis "sælg" og "hold"

Investorerne belønnede selskabets regnskab med en aktiekursfremgang på 10,4 pct., og fredag stiger aktien 0,2 pct. til 584 kr.

Uden for eliteindekset er rederiet Torm, Smallcap Danmark og Strategic Investments under teknisk pres, da der fragår udbytte for aktierne fredag.

For Torm drejer det sig om omkring 0,69 kr. per aktie. Rederiet stiger alligevel 2,5 pct. til 50,20 kr. fredag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.