Aktier

Aktier/middag: Cyklisk kvartet trækker opstemt marked frem

Med et bredt udsnit af flere af de mere cykliske papirer som FLSmidth, Rockwool og Pandora i front er de danske aktier for anden handelsdag på stribe malet i grønt fredag.

Den positive stemning skyldes håb om nye behandlingsmuligheder for coronavirussygdommen Covid-19 og nyt fra USA om en mulig delvis genåbning af dele af verdens største økonomi.

Det sender humøret op og C25-indekset frem med 1,4 pct. til 1194,79.

I toppen af eliteindekset stiger smykkeselskabet Pandora med 5,3 pct. til 227,45 kr., Rockwool med 4,8 pct. til 1343 kr., FLSmidth med 5,5 pct. til 156,75 kr. og Mærsks B-aktie med 4,7 pct. til 6576 kr.

- Det er de meldinger, vi har fået fra USA i nat, der giver os et stort løft. Vi har fået ja-hatten på igen, efter at Trump har sagt, at USA vil begynde at åbne op igen, siger Christian Thatje, der er senioraktiehandler hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Og så har Gilead (Gilead Sciences, amerikansk biotekselskab, red.) nogle forsøg, der viser, at coronapatienter responderer på deres behandling. Endelig har den tyske sundhedsminister været ude at sige, at smitten er under kontrol, fortsætter han.

Han peger på, at det er nyheder af netop den type, som markedet længe har sukket efter, fordi det peger frem mod, at der er lys for enden af tunnelen.

- Coronavirusset er stadig det altoverskyggende tema, og så ryger andre ting - som eksempelvis de ellers ikke så pæne nøgletal fra Kina - i baggrunden, siger Christian Thatje.

Dermed betyder den regn af kursmåls- og anbefalingsændringer, der er offentliggjort fredag, heller ikke så meget, som det af og til er tilfældet.

Eksempelvis har Mærsk fået sænket kursmålet hos Deutsche Bank til 7200 kr. fra 9000 kr., uden at det har nogen effekt på kursdannelsen.

To af fredagens sløjest præsterende aktier er dog Ambu og GN, der falder med henholdsvis 0,8 pct. til 206,80 kr. og 0,7 pct. til 320,90 kr.

Det sker, efter at finanshuset Redburn har sænket sin anbefaling af Ambu til "neutral" fra "køb", og Goldman Sachs har sænket sin anbefaling af GN til "neutral" fra "køb" og skruet kursmålet ned i 279 kr. fra 350 kr.

Allernederst bakker Coloplast med 2 pct. til 1048,50 kr., selv om Goldman Sachs har løftet sit kursmål for den aktie til 830 kr. fra 685 kr. og gentaget anbefalingen "neutral".

Det hører dog med til historien, at Coloplast igen torsdag steg til et rekordhøjt niveau, og derfor tages der fredag lidt gevinst hjem i medicopapiret.

- Coloplast ligger markant svagt i dag uden selskabsspecifikke nyheder. Investorerne vender rundt og går efter nogle af de mere cykliske papirer efter et par rekorder i træk, siger Christian Thatje.

Torsdagens helt store vinder, Chr. Hansen, fortsætter i øvrigt forsigtigt frem med 0,6 pct. til 586,40 kr.

Her har flere børshuse også løftet deres respektive kursmål efter torsdagens regnskab, der skabte stor lettelse blandt investorerne og udløste en kursgevinst på 10,4 pct.

Blandt sidepapirerne handles Smallcap Danmark, rederiet Torm og Strategic Investments uden retten til udbytte fredag.

De to sidstnævnte stiger alligevel en smule, og Smallcap Danmarks fald er også mindre end de 2,70 kr., der er stillet i udsigt som udbytte.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.