Aktier

Europa/lukning: Stigninger med olieaktier i front

De europæiske aktiemarkeder lukkede onsdag med pæne stigninger, hvor olieselskaberne var godt kørende efter fremgang til den hårdt pressede oliepris, og yderligere tog investorerne også positivt imod regnskaber fra blandt andet svenske Ericsson og Handelsbanken.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks blev løftet med 1,8 pct. til 330,13, og indekset er nu steget med cirka 21 pct. siden bunden i sidste måned. Det tyske DAX-indeks steg 1,6 pct. til 10.415,03, og det britiske FTSE-indeks lukkede med et plus på 2,3 pct. til 5770,63

- Generelt ser vi stadig markederne som skrøbelige her. Når vi går gennem regnskabssæsonen, så er det svært for investorer, fordi vi ikke ved, hvad konsensus er, og hvordan tallene vil blive modtaget. Vi forsøger at opfange, hvordan selskaberne tænker om de næste 12-18 måneder snarere end de næste par uger, siger Graham Secker, der er europæisk aktiechef hos Morgan Stanley, til Reuters.

Ericsson-aktien blev sendt op med 4,8 pct., efter at det svenske telekommunikationsselskab overraskede positivt på marginer og indtjening i regnskabet for første kvartal, mens omsætningen var lavere end ventet af analytikerne.

Finanshuset Citigroup pointerede, at bruttomarginalen blev bedre end ventet, hvilket har drevet den bedre end ventede driftsindtjening. Finanshuset fremhævede også, at Ericsson har fastholdt prognosen trods udfordringer med sigtbarheden grundet coronavirusudbruddet.

Svenske Handelsbanken steg med 7,7 pct. på børsen i Stockholm, efter at den svenske storbank kom bedre end ventet gennem årets første kvartal, hvor et mindre tab end ventet på udlån løftede de nedre regnskabslinjer.

Tabet på udlån beløb sig i kvartalet til 538 mio. svenske kr., mens analytikerne ifølge Direkt havde ventet et tab på 1,5 mia. svenske kr. Året før var tabet 288 mio. svenske kr.

Det var med til at begrænse nedgangen på de nedre regnskabslinjer, hvor driftsresultatet faldt 16 pct. fra året før til 5,1 mia. svenske kr. Analytikerne havde ventet 4,2 mia. svenske kr.

Energiaktierne havde onsdag en god dag på de europæiske børser, hvor sektoren i Stoxx 600-indekset steg mest og lukkede med en stigning på 4,7 pct. Olieprisen blev onsdag understøttet af spekulationer om, at Opec+ overvejer at støtte olieprisen, der er ramt af overfloden af olie.

Det kommer efter nogle dage med massive fald til oliepriserne, der også har givet en mat stemning blandt olieaktierne. Onsdag lukkede franske Total med en stigning på 5,6 pct. og hollandsk-britiske Shell løftedes med 6,2 pct.

Det schweiziske medicinalselskab Roche, der blandt andet står bag influenzavaccinen Tamiflu, kom også bedre end ventet ud af første kvartal. Roche har solgt for 15,14 mia. schweizerfranc - svarende til 107,3 mia. kr. - mod forventede 14,83 mia. schweizerfranc.

Roche fastholdt sine forventninger til året, hvor det forventes, at indtægterne fra kerneforretningen - målt per aktie - vil stige mellem 1 og 5 pct.

Roche-aktien løftedes 2,7 pct. på børsen i Zürich.

Coronakrisen satte i første kvartal tydelige spor i salget hos Heineken, som dog venter en endnu større negativ påvirkning i andet kvartal, ligesom selskabet også i andet halvår vil være ramt.

- Den initiale påvirkning af Covid-19-krisen er tydelig i volumenudviklingen i dette kvartal og ventes at blive forværret i andet kvartal af 2020.

- Andet halvår ventes også påvirket, hvor nedlukninger ventes ophævet, men hvor der fortsat ventes en påvirkning på økonomien, oplyser Heineken i en handelsopdatering for første kvartal onsdag.

Heineken-aktien lukkede med et tab på 3 pct. på børsen i Amsterdam.

Franske Kering, der blandt andet ejer modehuset Gucci, blev ramt markant på omsætningen i første kvartal af 2020 efter en ellers rigtig god start på året. Slutningen af marts viste dog positive tegn fra markederne i Asien, hvor mange butikker genåbnede sidst på måneden.

Kering tabte onsdag 5,4 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.