Aktier

Fredagens aktier: Topdanmark til bunds efter regnskab i rødt marked

Topdanmark fik hug af investorerne fredag, efter at forsikringsselskabet var kommet med regnskab for første kvartal. Det var ventet, at bundlinjen ville blive negativ - alligevel blev aktien sendt ned med 3,0 pct. til 272 kr.

Samlet var det en skidt dag for eliteaktierne. C25-indekset endte med et fald på 1,3 pct. til 1215,2.

Analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen vurderer, at regnskabet fra Topdanmark overordnet set var skuffende og hårdt ramt af et skidt investeringsresultat.

- Regnskabet var som udgangspunkt skuffende, da det var lavere end ventet, siger han og påpeger at vejrrelaterede skader har gjort mere ondt end han havde ventet.

Han bemærker dog, at resultat er relativt modstandsdygtigt over for corona-effekter.

- Netto corona-effekter er negative med 12 mio. kr. og det beviser, at Topdanmarks forretningsmodel er modstandsdygtig overfor effekterne, siger Mikkel Emil Jensen.

Mikkel Emil Jensen påpeger også på positivsiden, at selskabet nu igen giver forventninger og fastholder målet om en combined ratio på omkring 90.

LUNDBECK I FRONT

På positivsiden var der fredag langt mellem snapsene i eliteindekset, hvor blot fire aktier steg.

Helt i toppen endte Lundbeck med et plus på 2,7 pct. til 240,70 kr. uden selskabsspecifikt nyt. Også Genmab, FLSmidth og Novo Nordisk steg.

Novo Nordisk-aktien lå dagen igennem til fald men rettede sig fredag eftermiddag og steg med 0,01 pct. til 446,45 kr.

Novo fik fra morgenstunden regnskabsnyt fra konkurrenten Sanofis regnskab for første kvartal, der viste sig bedre end ventet.

Her kunne medicinalvirksomheden præsentere en omsætning på 8,97 mia. euro, hvilket er et nøk over forventningerne, der ifølge data fra Bloomberg News lå på 8,83 mia. euro.

Sanofi skrev i regnskabet, at omkring halvdelen af væksten i første kvartal skyldes virusudbruddet, der har medvirket til, at distributionsled og patienter har opbygget ekstra forråd af medicin.

ANALYSENYT TRAK NED

Helt i bunden endte ISS, efter det britiske finanshus Barclays skar kursmålet til 120 kr. fra 220 kr., mens anbefalingen fortsat var "overvægt", viste data fra Bloomberg News.

- ISS har fået slicet target ret så kraftigt af Barclays. Men vi har også i den seneste tid, set den aktie tage nogle ret vanvittige udsving, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Sydbank.

Med på de nedre linjer lå også Jyske Bank med et beskåret kursmål til 225 kr. fra 295 kr. hos Handelsbanken, ifølge data fra Bloomberg News. Det svenske finanshus holdt dog fast i sin købsanbefaling af aktien.

Jyske Bank faldt med 2,9 pct. til 162,30 kr.

Trods en ordre på 67 megawatt i Vietnam faldt vindmølleproducenten Vestas' aktier med 3,3 pct. til 561,40 kr. Ordren lød på 16 styk V150-4,2 MW-møller, og med i aftalen var der også en 20-årig serviceaftale i AOM 5000-klassen, der er den dyreste i Vestas' katalog.

Møllerne er specialdesignede til området i det sydlige Vietnam, hvor de skal sættes op i et område med rejefarme, hvor pladsen er begrænset, og det kræver et særligt design, oplyste Vestas.

Blandt sidepapirerne fik Nordea løftet sit kursmål hos Op Corporate Bank til 44,74 kr. fra 41,85 kr., fremgik det af Bloomberg. Anbefalingen var uændret "køb".

Nordea-aktien faldt ikke desto mindre med 2,7 pct. til 37,86 kr.

Også Spar Nord fik fredag sænket sit kursmål. Det var Handelsbanken, der skar næsten en tredjedel af kursmålet til 44 kr. Anbefalingen var fortsat "sælg".

Spar Nord-aktien mistede 2,7 pct. på kursen til 43,70 kr.

Maersk Drilling vil skære ned i Nordsøen, og selskabet regner med at måtte afskedige omkring 250-300 medarbejdere, fremgik det af en meddelelse fra selskabet.

Årsagen er udbruddet af coronavirus, der har ramt aktiviteten i borerigsektoren. I lyset af de nuværende udsigter har Maersk Drilling derfor til hensigt at lægge en række af sine borerigge op.

Aktien borede sig 2,8 pct. ned til 152,20 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.