Aktier i Asien: Generelle stigning i Tokyos fravær
De asiatiske aktiemarkeder stiger for tredje dag i træk onsdag, hvor investorerne tager bestik af begyndende åbning af virus-nedlukkede økonomier i blandt andet Europa.
De risikobehæftede aktiver som aktier er steget takket være tunge doser af finanspolitisk og monetær stimulans rundt om i verden med det formål at afbøde det økonomiske nedslag fra viruspandemien.
- Opsvinget i de globale aktiekurser fra lavpunktet i marts har ikke været ledsaget af en udvidelse af bredden af markedet. I modsætning til vendepunktet for markedet og indtjeningen er der ingen klare beviser for, hvordan det tekniske billede skal udvikle sig, siger analytiker Sean Darby fra Jefferies ifølge Reuters.
De japanske investorer er fraværende på grund af en lokal helligdag. MSCI's bredeste indeks over Asien-Stillehavet uden for Japan stiger 0,7 pct.
De kinesiske aktieinvestorer er som resten af de asiatiske kolleger optimistiske. Shanghai Composite ligger med et plus på 0,5 pct., og CSI 300-indekset øger 0,4 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks handles samtidig med en stigning på 0,3 pct.
På de øvrige fjernøstlige børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 1,6 pct., og Kospi-indekset i Seoul samt Singapores Strait Times-indeks handles begge 0,6 pct. højere.
Australiens ASX-indeks lukker samtidig en gevinst på 1,0 pct.
De store amerikanske aktieindeksfutures ligger samtidig med stigninger på 1,0-1,4 pct.

