Fortsæt til indhold

Asien: Tokyo stiger på stimulushåb - Hongkong falder på protester - NY

Aktier
/ritzau/FINANS

De asiatiske aktier starter ugen blandet mandag, hvor investorerne balancerer den opståede risikoaversion fra protesterne i Hongkong med meldinger om en ny japansk stimuluspakke.

Frygten for en opblussen af de amerikansk-kinesiske spændinger lurer lige under overfladen på det i forvejen volumentynde marked, der skyldes helligdagslukninger i USA og Storbritannien, som også holder markedet i Singapore lukket.

- Stigende spændinger mellem USA og Kina omkring Hongkong, handelspolitik, og hvem der er ansvarlig for den økonomiske dislokation i 2020, truer med at sætte en stopper for stigningerne efter martsnedturen, siger analytiker Matthew Sherwood fra Perpetual i Sydney ifølge Reuters.

I Japan er der stigninger, efter at avisen Nikkei har rapporteret om overvejelser om en frisk stimuluspakke til en værdi af over 900 mia. dollar til virksomheder, der er ramt af coronavirus-pandemien.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 1,4 pct., og det bredere Topix-indeks øger 1,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er til gengæld yderst tilbageholdende. Shanghai Composite og CSI 300 dropper begge 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks mister 1,0 pct.

På de øvrige fjernøstlige børser er der et plus i Taiwans Taiex-indeks på 0,2 pct., Kospi-indekset i Seoul stiger 1,0 pct., og Australiens ASX-indeks lukker med en stigning på 1,5 pct.

De store amerikanske aktieindeksfutures ligger med stigninger på 0,3-0,4 pct.

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225+1,4 Topix+1,3Hongkongs Hang Seng-1,0 China Shanghai Composite-0,1 China CSI 300-0,1Taiwan Taiex+0,2 Sydkoreas Kospi+1,0 Indiens BSE SensexLukketSingapores STILukket Sydney ASX 200+1,5

Indeksværdi klokken 6.15.